Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Naturen og Gud
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
203
natur ser et adækvat uttryk for guddommens væsen
og derved i en eller anden form bringes til at
gud-dommeliggjøre det underrationale. Men dersom det
underrationale, slik som vi forefinder det i den
materielle natur, uforvandlet lægges ind i selve
guddommen, da forvandles denne til en dæmon eller til en
mellemting mellem en Gud og en djævel. Ti ,,dæmon
est deus inversus" (djævelen er den omvendte Gud).
Saasnart man derfor ut fra sin inderste moralske og
religiøse bevissthet er kommet til klarhet over, hvad
ren aandelighet er og kræver, vil det staa fast for
en som et moralsk postulat, at kun en forvandlet
og dematerialisert natur, hvori det underrationale er
overvundet og reducert til sin rette funktion, kan
svare til guddommens væsen og tjene som et adækvat
livselement for en fuldkommen aandelig tilværelse.
Et naturvæsen, som er vaaknet til den
moralskreligiøse vurdering, hvori det aandelige egentlig bryter
igjennem, kan derfor ikke i den materielle natur
med dens livsvilkaar se et adækvat og evig livselement
for sin aand og maa saaledes løfte sine øine fra den
materielle natur til en himmel som det egentlig
aandelige livselement. Det føler disharmonien mellem
aanden og det underrationale i den materielle natur.
Og vi maa da her opfatte det underrationale i dets
videste betydning, saa det kommer til at omfatte
ikke bare de materielle, men ogsaa de sjælelige
opløs-ningskræfter, d. v. s. egoisme og synd. Ti hvad der
paa det materielle omraade viser sig som opløsning
og kaos, det aapenbarer sig i sjælslivet som dæmoni.
Egoisme og synd er sjælelig-aandelige
opløsnings-kræfter.
For panteismen er jo Gud og verden ét, men
den kan arte sig forskjellig, alt eftersom den lægger
hovedvegten paa Gud eller paa verden. Lægger den
hovedvegten paa Gud, er den som f. eks. Spinoza
„drukken av Gud", saa forsvinder likesom verden
for dens aandelige blik. Den ser kun Gud overalt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
