Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Simonsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
kommer indi en fold — jeg tror ikke, det skal
syns —»
Svanhild ramskrek. Simonsen gløttet paa
døren.
«Neimen aa er det med a Svanhild da — skrike
slik, naar du vet, pappa sover middag —»
Olga gav besked, saa det stod efter.
«End aa fy saa slem du er blit, Svanhild —
gjøre mamma di slike pek — fy, det er ikke
Svanhild mi detta!
Jeg syns, du kunde ta hende med ut jeg,
Anton — det er vel ikke no bra for dig at ligge
og sove slik hele dagen heller —»
Simonsen skjendte ivrig paa barnet, mens han
trak avsted med hende. Men han trøstet hende,
da de var kommet ut i entreen og han satte paa
hende yttertøiet.
«Ikke skrike mere naa da — fy den stygge
skriken — vi skal gaa i slosparken og ake vi —
du vet naa vel, det var ikke rigtig av dig detta
— saa, pusse næsen din naa, pappa og dig skal
gaa sta og ake vi ja, kom du Svanilla mi —»
Olga kunde naa være rigtig for streng med
Svanhild og sommetider. Jaja, det var ikke, fordi
ikke barn skulde ha straf, naar de gjorde noget
galt — men Svanhild var liksom saa nærtagendes
av sig — sat hun ikke og hikstet paa kjælken bak
ham, — stakkars krypen.
Kveldshimmelen stod mørkt violblaa høit oppe
over terrassens taarne og spir. Veiret hadde
klarnet op — der laa bare en tynd, sotet frostrøk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
