Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Simonsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
57
under hadde han nu aldrig hat nogen anden plads,
som han hadde bodd.
Olga aapnet døren. Og i lyset inde fra sit
rum stillet hun fra sig bakken, hun bar, tændte
lampen og flyttet brettet bort paa dynen — det
var kaffe og bakkels.
«Du faar vist svinte dig litt, Anton.»
«Aa ja san.»
Simonsen sukket. Han trak hende ned paa
sengekanten og klappet hende — over kindet og
armen og bryst og hofter, altimens han drak sin
kaffe og dyppet kakerne.
«Saan nydelig kaffi du har kokt idag da, Olga
mi — skal ikke du ha en draape med da?»
«Aa —jeg faar nok gaa ut og se aa faa istand
litt frokost til dig, jeg.»
Simonsen krabbet ut av sengen og fik klærne
paa. Puttet de sidste saker opi haandkufferten.
Laaste begge kufferter. Og saa gik han ind til
Olga.
Han var borte ved sengen, der Svanhild sov.
Simonsen stod en stund med hænderne i bukse*
lommerne og saa paa hende. Svanhild mi ja.
Han gløttet ind i stuen og. Der var stum*
mende mørkt og iskoldt. Henry hadde dradd
avsted med nogen kamerater til Nordmarken
førstedags morgen. Han baset rundt derinde en
stund — støtte i mørket mot Svanhilds juletræ,
saa de smaa glaskulerne singlet. Aa ja san — tro
naar han kom hit mere.
Og han gik tilbake til Olgas værelse. Der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
