Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Selma Brøter - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
66
gutter er, du. Her er hyggelig herinde,» hvisket
han og drog hende fra bordet ned paa sit fang.
Værelset var møblert med tegneborde og
langs væggen gulmalte skap, som stod halvaapne
med skidne, blækflekkede mapper og tegninger,
der var krøllet i kanterne, tytende ut. Bordene
fløt uryddig av papirer og tuschflasker og slitte
tegnebestik, og fra krokene veltet ruller av blaa*
papir og vammeltlugtende kalkerpapir utover
gulvet. Til pryd og hygge i rummet slang nogen
plantegninger og fotografier av turbinanlæg skakt
i støvede rammer paa de surblaa vægger. I vin*
duerne var der stillet op rammer med tegninger
til lyskopiering. Det tok bort endel av utsigten
til den sortrøde lagerbygning tversover gaten, men
over rammerne flommet solskinnet ind.
Men Beate Nordahl var frisk og ung og rund
og bløt. Hun hadde slet ikke særlig pene træk
— et rundt ansigt med en liten klumpet næse,
men en søt, uskyldig mund med dype smilehuller
ved. Og saa var huden saa skjært hvit og
rosenrød — panden ganske blændende mot
det næsten sorte, litt brusende haar, og under de
kulmørke bryn og de lange øienhaar saa hendes
lysegraa øine saa store og straalende ut,
Og saa var hun bestandig saa glad og blid — mot
ham. Saa søt og mild og varm og kjærlig — aldrig
hadde han set hende anderledens i alle de maa*
neder, de hadde været forlovet. Og han blev
ved at synes, det var like forunderlig at tænke
paa, at kjæresten hans virkelig var den lille mutte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
