Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Selma Brøter - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
81
var det jo ikke saa farlig. Det vilde være synd
at misunde hende den lille morroen, naar hun
saa gjerne vilde ha følge hjemover —.
«Jo og ret som det er, naar han kommer ind
hit, saa blir han staaende og prate. Kjære, har
De ikke lagt merke til det da? Det er jo nok*
saa rimelig forresten — det er jo os korrespon
denterne, han har mest med. Og saa er jo frø*
kenjahn og frøken Horn noksaa gamle da. Han
tør vel ikke rigtig snakke til dem —»
«Nei han tør vel ikke det kanske,» sa Beate
og smilte. For det var aldrig faldt hende ind
andet end at regne frøken Brøter og frø*
ken Jahn og frøken Horn for jevnaldrende. De
var mellem tredve og firti alle tre. Og Beate
selv var treogtyve.
Ingeniør Gundersen holdt virkelig damesel*
skap en lørdag aften. Fra kontoret var ogsaa
frøken Kittelsen buden. Og det blev et svært
hyggelig selskap. Kusinen var søt og tækkelig
og villig til at synge og spille hele kvelden, og
Tande var et rigtig pent og stiltærdig ungt men*
neske. Beate Nordahl paatok sig at lave kaffen,
og frøken Kittelsen dækket bordet, mens frøken
Brøter la beslag paa Gundersen.
Utpaa natten stod Beate og Stener et øieblik
sammen ved det aapne vindu. Og hun hvisket:
«Er det ikke morro? Det er liksom vi var
gift og hadde vort første selskap du?»
«Jo » hvisket han tilbake. «Men det er jo
6 — Sigrid Undset: Fattige skjæbner.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
