Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Omkring sædelighetsballet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
162
Aa jeg er saa lei, saa lei altingen atte — Gud
jeg er saa lei mig,» hulket hun.
«Elina —» han tok om hende. «Elina —
— Jeg vet jo heller ingenting,» sa han mørkt
og fjernt. «Det er jo bare noget jeg digter og
drømmer om. En stolt og sorgløs og trodsig
skjønhetsverden du —»
Han løftet hendes hænder og kysset dem:
«De er hellige, dine hænder. Jeg drikker av
dem — de er et hvitt alabasterbæger, fyldt med
megen bitterhet og smerte.
Ser du, livet er et galgenlystig sørgespil for
os, som er fattige og fulde av længsler. Hvor
jeg elsker dig —»
«Arnljot,» sa hun sagte og la sig ind til ham.
Og de kyssedes længe. Han var vagt opmerk*
som paa, at de lugtet begge to av vin, og husket
forstyrrende det hul i hans finanser, Parkkafeens
billigste portvin hadde gjort. Ak, og det burde
været blodig dunkel bourgogne eller løssluppen
champagne. — Men han sa bare:
«To fattige fugle er vi — i fine fjær, som vi
har borget. Men din røde kaape er mørk mat,
Elina — der rinder over dine skuldre som mar*
tyrers levrede blod —»
«Nu har baby sovet længe,» sa fru Missi i
vognen. «Hans — saa længe har jeg aldrig været
fra barnet mit før, du.»
«Lillemor sover nok trygt hun.» Han tok
om hende. «Sofie passer nok godt paa hende.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
