Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Frøken Smith-Tellefsen - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
175
hvor mye en strævet — ha Bikku om natten og
holde istand tøiet til barna og læse abc med
Laila og stoppe gardiner og dækketøi og ha et
øie med alting — og saa dertil endda den evige striden
med maten — ja jeg synes nu just ikke, at tyve
kroner maaneden var saa mye for det —».
«Ja jeg maa si, jeg har beundret Dem mange
ganger,» sa fru Storaker ivrig. «Men kjære frø*
ken Smith — naa har De det da bra her i mange
maater. De kan da raa med huset, næsten som
det var deres eget — og ingeniøren sætter da
sa an pris paa Dem. Kjære, den ungen er da
ikkeno at ta sig saa nær av —».
«Nei jeg klager da ikke heller, ser De. —
Endda jeg vil da si, saa trist og enslig her er
mange ganger —. For en dame med saanne anbe*
falinger som jeg, saa skulde det naa ikke være
nogen sak at faa noe, som var bedre ogsaa i
mange maater. — Jeg er nu noksaa livlig av
naturen jeg da, og jeg kan ikke si andet — jeg
længes mange ganger efter at komme et sted,
som der var mere liv — ungdom i huset og saan.
Jeg tænker paa den tiden, jeg var hos amtmand
Pettersens —ja nogen ganger saa har jeg været nære
paa at angre, at jeg reiste derfra — og de bad
mig jo saan om at bli, de tigget mig rent. — Men
det er jo det, at jeg synes liksom jeg har en
opgave her — disse barna er jeg jo paa en maate
i mors sted for. Men da kan De skjønne, hvor
saart det er, naar en merker, at Laila bryr sig
ikke det gran om mig, endda alt jeg forsøker —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
