Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nikkedukken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
230
pleiet at være saan snil og lydig og velopdragen
gut. Jeg nikket og avleverte de fraser og uttryk,
jeg kunde, paa steder, hvor jeg syntes de kunde
passe, og svarte, saa godt jeg formaadde, naar
jeg forstod hvad hun sa. Med «n’est ce pas»
og «c’est bien 9a» og lignende kurante talefigurer
pleiet jeg at sætte saavidt mulig sving paa mine
taakede reminiscenser fra fransktimerne i en fjern
skoletid.
Da kaffen kom, sat vi alle fire i den livligste
samtale — det vil si, de andre tre snakket, og
jeg hinket med, saa godt jeg kunde. Leon sa
ingenting og lekte med sit aeroplan. Og saa
bad jeg min tolk spørre, hvor de hadde kjøpt
nikkedukken.
Jo den hadde de vundet i en tombola nede
paa Place St. Michel. Den var rigtignok blit
altfor dyr — de hadde tat nummer for næsten
tre francs. Men den var da ogsaa nydelig. Det
var vi allesammen enige om — trop charmante,
sa jeg.
Derefter halte jeg min ledsager ned til Place
St. Michel, op og ned over Boulevarden og rundt
paa kryds og tvers i strøkene omkring for at
finde en nikkedukke til mig og. Men vi kunde
ikke opdage nogen.
Kort tid erter reiste mine venner tilbake til
Norge, og jeg blev igjen i Paris mutters alene,
kjendte ikke et menneske i hele byen. Saa nu
blev jeg nødt til at klare mig med sproget saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
