Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2. Hunden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
19
~Den kjender Veien," svarte Fridtjof, ~den
trær ligesaa sikkert om Natten som om Da
gen."
Jeg saa paa min Ven. Pludselig la jeg Mærke
til, at han lænte sig fremover, jeg kunde ikke
se hans Ansigt, men det forekom mig alligevel,
som om han stirret- intenst efter noget inde i
Mørket.
Da hændte det.
Hesten stanset pludselig sin Fart og med en
Gang braastanset den. Hvis jeg ikke hadde gre
bet for mig med Hænderne, var jeg blit slynget
langt fremover Veien.
I næste Øieblik steilet Hesten, den satte For
benene i Veiret, rygget bagover og vrinsket med
en ynkelig Piben.
~Hvad i Herrens Navn er der i Veien?
raabte jeg.
~Vogt dig," raabte Fridtjof, ~hop af Vognen,
kom herhen!"
Han var allerede styrtet ud og hadde grebet
Hesten ved Bidslet. I næste Øieblik var ogsaa
jeg derhenne. Vi maatte lægge alle vore Kræfter
til for at holde Hesten stille, ellers hadde den
sikkerlig rygget udfor Styrtningen; dens Mule
skjalv, dens Øine stod aabne og stirret ret frem
i den høieste Rædsel.
»Den har set noget," sa Fridtjof, Jeg tænkte
det. Akkurat det samme er hændt før og paa
samme Sted."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
