Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2. Hunden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
22
Fridtjof hysset paa ham, for Døren til Ho
vedbygningen gik op og en Skikkelse traadte ud
paa den lave Søilegang, hvor den blev staaende.
Jeg kunde ikke se andet af Skikkelsen end en
sort Skyggesøile, men jeg la Mærke til en Gløden
i Mørket — fra en Pibe eller en Cigar.
~Er det dig, Far?" spurgte Fridtjof,
»Ja, Gutten min," svarte en venlig Stemme.
~Her kommer jeg med en Gjæst," sa Søn
nen, ~det er en gammel Ven af mig, Far."
~Det glæder mig. Velkommen," svarte den
samme venlige Stemme. ~Nu skal jeg aabne
Døren, saa I kan se."
I det samme aabnedes Døren, og midt i det
udstrømmende Lys saa jeg nu tydeligt Farens
Skikkelse. Jeg kjendte ham straks igjen, men jeg
saa ogsaa straks, at han var blit forandret. Det
forekom mig, at den før saa ranke Skikkelse nu
var en Smule duknakket.
~Tak, vi ser godt," sa Sønnen, ~gaa ind du,
saa kommer vi efter."
Men Faren bare mumlet nogle utydelige Ord
mellem Tænderne og blev alligevel staaende.
Gaardsfolkene hadde nu faat spændt Hesten
fra. Fridtjof ventet til den vel var bragt ind i
Stalden. Saa tog han mig ved Armen, men for
inden vi gik over Gaardspladsen, hvisket han:
»Sig intet til Far!"
~Om hvad?"
~Om Hesten, om Rædslen paa Landeveien."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
