Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2. Hunden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
37
Maanelyset i Lænken, den gaar som en tynd
Streng af Sølv fra Hundehuset til Skyggen.
Jeg gribes af en Tanke. Skulde den være
død! Jeg plystrer sagte og derefter sterkere, men
den rører sig ikke. Saa tar jeg henne ved Ovnen
et Stykke Træ og kaster ned. Den rører sig
fremdeles ikke. Vel, det er ikke noget at gjøre
ved dette. Jeg lukker Vinduet og kryber tilsengs
igjen. Strengt taget er det jo ikke noget, som
vedkommer mig. Men jeg ligger alligevel længe
vaagen og tænker: Hvis nu Hunden er død, saa
maa det være den Gamle, som har dræbt den.
Men hvordan har han da dræbt den? Han kom
den jo ikke nær paa ti Skridts Afstand. Jeg laa
længe og lyttet efter, om jeg kunde høre dens
Kjætting rasle, men jeg hørte intetsomhelst der
nedenfra. Og tilslut samlet da Stilheden sig tæt
tere og tættere omkring mig, og jeg blev baaret
ind i Søvnen.
Da Fridtjof vækket mig næste Morgen ved
at banke som en rasende i Døren, for jeg op af
Sengen og saa paa Klokken. Den var allerede
over 9, jeg hadde sovet som en Sten. Lyset stod
bredt og festligt ind ad Vinduet.
Fridtjof brølte udenfor, at jeg skulde lukke op.
Idetsamme for det gjennem mit Hoved, hvad
jeg hadde set om Natten. Gjennem en lykkelig
Indskydelse fattet jeg den Beslutning, at jeg skulde
lade som intet. Dette var jo rentud en privat Fa
milieaffære, som jeg ikke burde blande mig op i.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
