Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Menneskeaben
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
42
freds og høste Glæde af Landopholdet. Jeg tak
ket ham; men naar jeg skal være ganske ærlig,
saa befandt jeg mig ikke længer vel. Uhygge
stemningen hadde slaat ned i mig. Den var
ikke længer saa sterk nu i Dagens Lys, som da
Nattemørket laa over Gaarden, men jeg hadde en
trykkende Følelse af, at min Ven dér og den
Gamle ligeoverfor hadde noget i Sinde, som jeg
ikke vidste om, noget mørkt og truende. Det laa
ligesom i Luften, at alt ikke var, som det skulde
være. Jeg hadde paa Fornemmelsen, at noget
forunderligt var hændt. Eller at det kanske
hændte netop nu i dette Øieblik. Eller snart
skulde hænde. Det Ukjendte stod for Døren og
trykket paa. Og jeg fik en næsten uimodstaaelig
Lyst til at reise.
Men samtidig kom ogsaa Nysgjerrigheden.
Og saa den bestemte Overbevisning jeg hadde,
om at min Ven sikkert behøvet mit Selskab, kan
ske trængte han til min Hjælp. Jeg forstod, at
det vilde være ham en overordentlig Skuffelse.
hvis jeg nu med en Gang pakket mine Kufferter.
Derfor takket jeg bare og sa, at jeg befandt mig
vel, og at det netop var et Landophold, jeg
trængte til.
Om Hunden blev der ikke talt under hele
Maaltidet. Men da vi stod med vore Cigarer henne
ved den brede Glasdør, som førte ud til Verandaen,
sa Fridtjof henvendt til Faren:
~Jeg har Lyst til at kjøbe en ny Hund."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
