Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Menneskeaben
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
46
Vi gik mod Døren. Men den gamle Mand
gik hen til Vinduet og saa ud. Lyset legte som
en Vind i hans graa Håar og Skjæg. Han stod
med Hænderne i Lommen og raslet nervøst med
sine Nøgler. Jeg hørte ham mumle noget for sig
seiv om Vaaren, gamle Mænd blir bestandig ve
modige, naar de fornemmer Aarstidernes Vekslen.
Jeg følte pludselig en skjælvende Bølge af Med
lidenhed gaa gjennem mig, jeg ante, at Manden
var ulykkelig —.
Men saa blev jeg af min Ven trukket ud i
Korridoren. Det var en gammel og mørk Korri
dor, som gik gjennem hele Bygningens venstre
Fløi. Hvor den sluttet, vendte et Vindu ud mod
Haven. Til venstre laa den store Sal, som for
resten yderst sjelden blev benyttet. Her fandtes
Familieportrætterne. Tilhøire var et Par mindre
Værelser. Det ene benyttedes som et Slags En
tré, og herfrå kom man ud paa Gaardspladsen.
Pludselig stanset Fridtjof.
«Her i denne Korridor," sa han, ~har jeg
havt en mærkelig Oplevelse."
nEr det længe siden?"
~Nei, det er ikke mere end en Maaned siden."
n Saa du kanske et Spøgelse?" spurgte jeg
og 10.
Ja," svarte han, ~jeg saa et Spøgelse. Eller
en Djævel, — hvad du vil."
.Naturligvis," svarte jeg, ~til en saavidt gam
mel og hyggelig Gaard som denne maa der abso
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
