Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 4. Ulykken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
64
gjælder Livet og Fremtiden." Jeg skulde netop
til at spørge ham om, hvad han mente, da jeg
paany høre hans Stemme bag Lænestolen. Og
dennegang var den stakaandet og ophidset.
n Vogt Dem!" raabte han, ~Menneskeaben
dræber!"
Jeg stod som fastnaglet til Gulvet og kunde
ikke faa et Ord frem. Den Gamles Stemme for
melig dirret af Skræk, og der strøg en Aande af
Uhygge gjennem det halvskumre Værelse. Plud
selig steg den Gamles Stemme til Skrig, og han
raabte:
»Vogt Dem! Vogt Dem!"
Og jeg løb hurtig nogle Skridt fremover i
Værelset og spurgte næsten aandeløs — saadan
hadde hans truende Stemme ophidset mig —:
B Hvad er det? Hvor er Dyret?"
Jeg kom frem til Lænestolen og naadde at se
den Gamles Ansigt et Øieblik, før han vaagnet.
Jeg forstod nu, at han hadde sovet og talt i Søvne.
Men dette forringet ikke Uhyggen, tvertimod den
steg, fordi jeg fik en rædselsfuld Fornemmelse
af, at der var en tredje tilstede i Værelset,
som den Gamle kjæmpet imod, og som jeg ikke
kunde se.
Jeg greb den Gamle i Armen. Han var alle
rede i Færd med at vaagne og aabnet langsomt
Øinene.
I Begyndelsen stirret han forvildet paa mig.
Hans Blik var ligesom langt borte, fjernt fra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
