Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 5. Øinene i Skogen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
84
febersyge Pletter. Ansigtet kan jeg se meget
tydeligt, fordi Maanen nu er gledet bort fra en
Sky og sprøiter sit hvide Ligskin udover Land
skabet. Jeg syntes i det Øieblik, at jeg aldrig
hadde set et saa frastødende Ansigt, det sad paa
en kort Hals over et Par brede Skuldre. Mandens
Skikkelse var ligesom trykket sammen, saa Bred
den blev uforholdsmæssig. Armene var lange og
svinget, idet Skikkelsen gik. Synet af dette for
underlige Væsen ledet uvilkaarlig min Tanke hen
paa Udtrykket Menneskeaben, det forekom mig
overordentlig træffende.
Nu traf de to hinanden. Men nu gjorde jeg
ogsaa en ny Opdagelse, og denne Opdagelse fyldte
mig med Skræk og Forbauselse. Jeg hadde hele
Tiden trodd, at jeg fulgte efter en Fremmed, som
hadde sneget sig ind paa Gaarden og nu var i
Færd med at gaa tilbage til det Sted, hvor han
hørte hjemme. Nu saa jeg, at dette var feilagtig.
Manden vendte tilfældigvis en Gang sit Ansigt
mod mig, og jeg kjendte ham straks, det var den
Gamle, min unge Vens Far.
Desværre stod jeg saa langt borte, at jeg ikke
kunde høre, hvad de to Mænd talte om. Nu og
da naadde Lyden af deres Stemmer mit Øre, jeg
forstod, at deres Samtale var ophidset, og saavidt
jeg kunde se af deres Bevægelser, søgte den sidst
ankomne, det abelignende Menneske, at overbevise
eller overtale den Gamle til et eller andet. Den
gamle værget flere Gange for sig med Hænderne,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
