Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 8. Afslutning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
152
Hawkes nikket.
w Af hvem?" spurgte Krag.
~Af min Kamerat," svarte Hawkes, »han vilde
ikke opgi Spillet, og vi skiltes som Uvenner. Han
maa ha fulgt efter mig, for pludselig saa jeg hans
Øine over mig i Skogen. Og da hadde jeg intet
Valg. Jeg kjender ham."
w Saa var det Dem, som skjød?" spurgte Krag.
~Det var mig. Han ligger oppe i Skogen.
Han er bare saaret, men han er uskadelig."
Krag nikket henimod Fridtjof.
~Der kan De se," sa han, ~De faar alligevel
Brug for Deres Folk inat. Jeg ante Sammen
hængen, men jeg vilde, at de to skulde bli fær
dige med hinanden."
Henvendt til Hawkes fortsatte han:
«Jeg har underrettet den Gamle, og han er
villig til at modta Dem. De har begge Uret at
gjore god mod hinanden. Han har syndet mod
Dem, men saa har De til Gjengjæld nær drevet
ham i Døden."
w Jeg husker en Nat for tolv Aar siden, da
jeg laa hjælpeløs udenfor min Hytte," svarte Haw
kes, ~well, saa kan det vel siges, at vi er kvitt.
Er det den Dør?"
Han pegte mod den Gamles Værelse og gik
ind.
n Saaledes er et gammelt og farligt Eventyr
bragt til Afslutning," sa Asbjørn Krag, idet han
gned sine Hænder. Tre Mennesker har vandret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
