Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Ingen Udvej!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Selv ikke nu, da hendes Sind var et Bytte for Angst
og Bekymring, havde Ansigtet hendes Alder. Og den
slanke, fine Figur, den lette Gang, Hovedets yndefulde
Reisning, det stod altsammen i god Harmoni med det
Udtryk af Ungdom, som særpræged hendes hele Skik-
kelse, og som ikke kunde udslettes af de enkelte Sølv-
traade i Haaret eller de blaalige Ringe under Øienlaagene,
der var som døde af Tyngde og Træthed. Men havde end
søvnløse Nætter og sjælelige Kampe tegnet sine Skygger
omkring de store, brune, mildt blikkende Øine, — naar
hun slog dem op, havde de endnu sin fulde fløjlsbløde Glans,
maaske den fornemste Ynde ved denne Kvindes blonde
Skønhed. At hun forøvrigt selv baade havde Bevidstheden
om og Forstaaelsen af sin egen Skønhed, røbed den dis-
krete og dog dristig understregede Elegance i hendes Paa-
klædning. Man kunde se, at hun havde tilsigtet en Har-
moni af dybe og varme Farver. En Buket Parma-Violer
var med sikkert beregnet Virkning stukket i Filthatten, og
Jakken af samme Stof faldt over et pensée-farvet Klædes-
skjørt. Visse Pariser-Toiletter karakteriserer og klassifi-
cerer en Kvinde ved sin til de yderste Detaljer gjennem-
førte Stilfuldhed med samme Bestemthed som Uniformen
og Galonerne en Officer. Fra Armbaandene, som blinked
om hendes Haandled, til de fine Sko, der kom tilsyne un-
der Skjørtets lange Plisséer, bar hele Gabrielle Darras’
Dragt Præget af at tilhøre en Dame af det fornemme fran-
ske Bourgeoisi, — en Samfundsklasse, som er paa én Gang
forfængelig og beskeden, og hos hvem, tiltrods for Inva-
sionen af exotiske Elementer, dog vort Lands traditions-
bundne Smag er blevet bevaret. Ak, var det end saa, at det
lidt raffinerede og udsøgte ved denne Dragt røbede et Øn-
ske om at behage og bevare hendes overlegne Plads i Sam-
fundet, saa var dog det Koketteri og den Stolthed, som
Dragtens Bærer derved lagde for Dagen, nu et tilbagelagt
Stadium ... hvad jo ogsaa den Lykke var, der havde for-
maaet at redde Glansen af hendes Ungdom helt ind i Firti-
aarsalderens graanende Høstdage.
Pludselig huskede Gabrielle Darras, hvad der forestod
— halvhøit gjentog hun, som for at hæve sit synkende Mod,
disse Ord: „Ingenting er anderledes imorgen, intet, intet,
intet ... og hvorfor da vente?“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
