- Project Runeberg -  Skilsmisse /
9

(1910) [MARC] Author: Paul Bourget Translator: Carl Nærup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Ingen Udvej!

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Og med løftet Hoved og faste Skridt gav hun sig til at
gaa videre, opmærksomt saa hun paa Husnumrene, indtil
hun fandt det Hus, hun søgte, og som ved sit forsømte,
hensmuldrende Udseende atter fik hende til at fare sammen
i en Kuldegysen. Det var et mørkt Hus, som vendte mod
Nord og ligesom laa og frøs, det var bygget i den længst
hensvundne Tid, da Graveren i St. Sulpice boede der, og
Gaden bar endnu Navnet Gravergaden. Grundstammen af
Bygningen udgjorde Beboelseslejligheder i to Etager, som
ved to tilbagevigende Fløie knyttedes sammen til en Slags
Frontispice, der aabenbart var bygget først, og som var
udsmykket med en pretentiøs Guirlande af Byster, Kopier
af antike Figurer: en Antinous, en Apollon, en Diana. I
de sprukne Murflader saaes overalt korslagte Jernbjælker,
Kalken skallede af, og Stenene maatte holdes paa Plads
med Støtter og Stivere. De forskellige Dele af Bygningen
laa som et lidet Hus for sig, hver enkelt med sin egen
Trap. De samlede sig om et stenlagt Gaardsrum, i hvis
Midte den flittige Portner havde arrangeret en liden fan-
tastisk Have. Smaabuske, som var plantet i Baljer, skjød
i den solløse Luft nogle hvide og fattige Blade. Nogle
Parafinkander og Hermetikdaaser var fyldt med Jord, og
op af dem skulde Slyngplanter klatre og danne Espalier
om et Tremmeverk af Træ og Jern, formet som en liden
aflang Løvhytte. Manden var netop i dette Øieblik beskæf-
tiget med sine Gartnerremedier, da Fru Darras, som for-
gjæves havde banket paa Ruden i det tomme Portnerlukaf,
aabnede den lille Dør til Gaardsrummet.
Lyden af Klokken mindede Portneren om, at han burde
vise Livstegn, og uden at lade sig stanse i Arbeidet dreiede
han paa Hovedet og hans Stemme lød grov og afvisende,
da han besvarede Fruens Spørgsmaal, om Hr. Pater Euv-
rard var hjemme:
„Det ved jeg ikke ... Det er bedst, De gaar op og ser
efter ... Trappen til venstre i anden Etage, Døren til høire.
De kan aldrig gaa feil. Ring haardt ... Pateren er en stor
Lærd, efter hvad man siger, og denslags Folk kunde lige
godt bo paa Maanen.“
Mandens Uhøflighed havde sin naturlige Forklaring i
hans Bestilling, hele dette Hus, fuldt af smaa Leiligheder,
skulde han holde Orden paa, og Drikkepenge vankede der

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Mar 18 04:26:51 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/skmisse/0015.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free