- Project Runeberg -  Skilsmisse /
11

(1910) [MARC] Author: Paul Bourget Translator: Carl Nærup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Ingen Udvej!

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

li
des Nerver, at hun var nær ved at falde om, da hun
havde ringt paa i anden Etage, — hun maatte støtte sig
med begge Hænder til Rækværket. Men nu nærmed der
sig Skridt bag den lukkede Dør. Det var Pateren selv, som
i næste Øieblik blev staaende nogle Sekunder i Forbauselse
over det uventede Besøg. Ringningen havde kaldt ham bort
fra Arbeidet, — han gik endnu med sit Kridtstykke i Haan-
den. Hele hans Ydre, den slidte Præstekjole, det ubarbe-
rede Ansigt, det altfor lange Haar — trods hans 60 Aar
havde det endnu beholdt sin rødbrune Farve —, som hang
ham i Tjavser ned i Nakken, røbed den Lærdes Ligegyldig-
hed for hans egen Person og for Menneskeverdenen uden-
for. Hans lille, undersætsige Skikkelse og sundhedsblom-
strende, næsten dukkeagtige Ansigt vilde have virket lidt
komisk, om ikke den noble, retskaarne Pande med de lan-
ge, lige Rynker havde været det — en af de Pander, som
Lavater kalder „granskende** — og saa de sjelden vakre
blaa Øjne. De muntre Pupiller spillede mod En med Bar-
nets aabne, gjennemsigtige Blik. Det var særlig let at se i
dette Øjeblik, da den lærde Geometer stod der med et halvt
søvngjængeragtigt Udseende, endnu ikke helt tilbagekaldt til
Virkeligheden fra sin Flugt mod Videnskabens fjerne
Himmelstrøg. Da ogsaa Fru Darras paa sin Side blev staa-
ende i taus Forvirring over, at den berømte Oratoriums-
broder saa slig ud, maatte han selv sige de første O rd:
„De gaar sikkert feil, Frue!**
„Nei,“ svarte hun, „De er Hr. Euvrard, den ærværdige
Pater Euvrard, ikke sandt ...? “ Og uden at give ham Tid
til at svare med andet end et Nik fortsatte hun: „Ærværdige
Fader, jeg beder Dem instændig om at modtage mig. Jeg
kommer til Dem uden Anbefaling, da jeg saa ofte har hørt
Dem lovprist for Deres store Aand og milde Hjerte, og jeg
har slig Trang til Raad og Støtte! ...“
Under Udvekslingen af disse indledende Ord var hun
traadt ind i det trange Forværelse. Præsten adlød auto-
matisk den Bøn, som laa i hendes Ord. Han førte
den ukjendte Besøgende ind i det lille Aflukke, som
tjente ham til Bibliotek. Endnu bar hans Ansigt Præg
af den hemmelige Modvilje, som simpelthen kom af,
at han var bleven forstyrret i sine Granskninger.
Den fremmede Kvindes Dragt, hendes Skønhed, det

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Mar 18 04:26:51 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/skmisse/0017.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free