- Project Runeberg -  Skilsmisse /
18

(1910) [MARC] Author: Paul Bourget Translator: Carl Nærup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Ingen Udvej!

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Forfærdelse hørte han hende fortsætte sin paabegyndte Be-
kjendelse ...
„Nei, min ærværdige Fader, saa simpel er Sagen ikke.
Jeg er endnu ikke færdig med min Fortælling, De ved end-
nu ikke rigtig, hvem jeg er, og hvorfor jeg straks blev saa
bevæget, da De spurgte mig om mine Forhold. Jeg har
allerede sagt Dem, at jeg er gift. Nu har jeg kun at tilføie,
at jeg er gift for anden Gang, og at min første Mand lever
endnu. “
„De er altsaa skilt og gift paany,“ kom det efter nogen
Tids Taushed fra Præsten.
„Ja," svarte hun.
„Og Deres Datter ?“
„Min Datter er født i mit andet Ægteskab."
„De er skilt og gift paany," mumlede Pateren, som om
han talte med sig selv. „Stakkels Kvinde! Da forstaar jeg
det Hele ..." Og et Øieblik efter: „Ja, De har Ret, Frue,
det er en meget vanskelig Sag. De kan ikke nyde Sakra-
mentet under de Forhold, hvori De lever. Jeg kan ikke
engang modtage Deres Skriftemaal. Det vilde være mig
umuligt at give Dem Absolution."
Disse sidste Ord udtalte han med en Stemme og et An-
sigtsudtryk, hvori der ikke længere var Spor af den Lær-
des Distraktion, saalidt som af en gammel Mands naturlige
Medfølelse ved at skulle modtage et Menneskes smertelige
Bekjendelse. Han var i dette Øieblik Præsten, der som
Repræsentant for sin Kirke udtalte en Dom, hvorfra der
ikke gaves Appel, en Dom, som fældtes paa et Grund-
lag, hvorom der ikke kunde diskuteres. Over Fru Darras’
sorgfulde Ansigt lagde der sig endnu dybere Skygger, da
hun hørte Forkyndelsen af denne inappelable Dom, men
forøvrig syntes den ikke at forbause hende.
„Jeg kjendte paa Forhaand Deres Svar, ærværdige Fa-
der. Jeg har faat det engang før. Maaske har De allerede
gjættet det efter de Ord, jeg lod falde, at jeg allerede havde
henvendt mig til en anden Præst i Anledning af denne Sag.
Han stansed mig ogsaa med den samme Dom, som De
netop udtalte. Jeg kjender allerede nu det Vilkaar, De vil
stille mig, nemlig at jeg skal forlade min Mand. Lad mig
derfor gjentage for Dem, hvad jeg sagde til Præsten .... det
er nu 13 Aar siden. Jeg var dengang 29 Aar gammel. Jeg

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Mar 18 04:26:51 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/skmisse/0024.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free