Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Ingen Udvej!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
var den ulykkeligste blandt Kvinder. Den Mand, til hvem
min Familie havde bortgiftet mig, og fra hvem jeg maatte
lade mig separere, havde netop ansøgt om og faaet udvirket,
at Separationen blev erklæret for en virkelig Skilsmisse, og
han havde giftet sig paany. Jeg stod alene i Verden med
en Søn paa 9 Aar. Domstolene havde givet mig Gutten.
Hvordan skulde jeg nu opdrage ham ? Hvorledes klare alle
de Vanskeligheder, som Skilsmissen skaber for en Kvinde?
Paa denne Tid kom jeg i Forbindelse med en anden Mand,
hvem jeg havde mødt hos mine Forældre, uden at lægge
synderlig Mærke til, og siden tabt afsyne. Jeg fik nu
vide, at han havde elsket mig som ung Pige uden at er-
klære sig. Han var fattig dengang. Jeg var rig. Han kunde
ikke glemme mig og havde derfor ikke giftet sig. Dengang
jeg var fri, havde han arbeidet for at kunne vinde mig.
Da jeg ikke længere var det, arbeided han for at glemme
mig. Nu var jeg atter fri, og vore Veie krydsedes. Han
havde desuden erhvervet Formue og sad i en glimrende
Stilling, saa han kunde gifte sig med hvem, han vilde. Han
var blevet sin første Følelse tro, og han bad om min Haand.
Jeg kunde ikke modstaa denne sterke Hengivenhed, og fra
den Dag af har jeg hos ham ikke mødt nogen Svaghed
eller Troløshed. Han har for mig været den bedste Ægte-
fælle, for min Søn den bedste Far i Verden ... Selv om jeg
kunde vinde min Sjæls evige Salighed som Løn, saa kunde
jeg dog aldrig forlade ham, nei aldrig, aldrig.“
„Men da forstaar jeg ikke rigtig, hvad De venter Dem
af mig,“ svarte Pateren, „heller ikke forstaar jeg, hvad
Raad eller Støtte De trænger — for at bruge Deres eget Ud-
tryk. De har selv sagt, at De ved, hvad Kirken lærer om
disse Ting. Deres andet Ægteskab har i kirkelig Henseende
ingen Gyldighed, det vil aldrig kunne faa nogen Gyldighed.
I det Øieblik, De indgik dette Deres andet Ægteskab, brød
De med Kirken. Nu synes De at ville blive staaende ved dette
Brudd, men samtidig taler De om, at De vil leve et religiøst
Liv, at De vil have Adgang til Kirkens hellige Sakramen-
ter? ... Heri er der en saa aabenlys og ubodelig Modsigelse,
at den ikke har kunnet undgaa Deres Opmærksomhed. De
vil paa engang være i Kirken og udenfor Kirken. Det er
en Modsigelse, som ikke kan løses.
„Og dog findes der en Løsning, ærværdige Fader,“ af-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
