Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Ingen Udvej!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
gelser, hun havde gjennemgaaet, var en enkelt fremher-
skende, da Oratoriumsbroderen havde endt sit lange Fore-
drag. Han sluttede, som vi husker, med paa Grundlag af
sin strenge Lære at forholde hende den Fremtidsmulighed,
som sikrest af alle maatte gøre Livet værdiløst for dette uro-
lige Hjerte, hos hvem den nye Fromhed havde fremkaldt
en smertelig Angerens og Skyldfølelsens Reaktion. Alle-
rede for længe siden havde Frygten for en Gjengældelse
for disse tolv Aars Lykke, som hun ikke længer voved at
tro var fortjent, begyndt at hjemsøge, ja besætte Fru Dar-
ras. Denne stadige Frygt og hendes Bestræbelser for at
slippe bort fra den, var det, som for en stor Del drev
hende til hendes lidenskabelige Anstrengelser for at for-
sone sig med Kirken — i Forening med Datteren. Da Pate-
ren havde gjort en Hentydning til de Prøvelser, som hun
og hendes Mand kunde rammes af, havde hun følt en indre
Gysen: Tilfældet vilde nemlig, at en af de Ulykker, han
havde nævnt i sin Opregning, var den, som hun frygted
mest og havde al mulig Grund til at anse for sandsynlig efter
adskillige indtrufne Varsler. Og denne mystiske Overens-
stemmelse mellem hendes hemmeligste Bekymring og visse
Ord fra Paterens Mund havde indgydt hende en saa le-
vende Følelse af hans profetiske Evne, at hun ikke hav-
de Kraft til længer at fortsætte Diskussionen. Hvortil skul-
de denne ogsaa nytte, efterat hun havde faat et Svar fra
ham, som ikke gav hende det mindste Haab.
„Jeg kan ikke længer fortsætte denne Disput med Dem,
ærværdige Fader,“ lød det omsider fra Fru Darras. „Jeg
er bare en uvidende Kvinde ... jeg kom hid for at anraabe
Dem som Præst om Barmhjertighed, men De negter mig
al Hjælp og Støtte. Deres Dom synes mig visselig meget
haard og streng, men jeg akcepterer den. De har bygget
den paa Grunde, som min Forstand ikke kan modsige,
samtidig som De gennemborer mit Hjerte. Hvis De skulde
ville tillade et nyt Besøg hos Dem, vilde jeg maaske kunne
finde Ord for de Modgrunde, jeg føler i mit Hjerte, men
som jeg nu ikke magter at formulere; — dog vil jeg gjerne,
før jeg gaar herfra, forelægge Dem endnu et enkelt Spørgs-
maal. De sagde, at min Skilsmisse danned en Undtagelse
fra de almindelig forekommende. Det tror jeg paa ingen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
