Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Ingen Udvej! - II. Stedfaren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
toriumsbroderen kunde forstaa de forskjellige Ulykkesmu-
ligheder, som trued hendes Hjem. Nu var det allerede
længe siden hun var gaat, men endnu følte han en indre
Skjælven ved Tanken paa hendes Sjælekval og Fortviv-
lelse. Forgjæves kaldte det sorte Bord med sine Papirer
og Beregninger ham tilbage til Matematikens klare og frie
Høider. I Aanden befandt den lærde Pater sig nu andre
Steder — han fulgte den Ukjendte, som hun gik tilbage
til sit Hjem, til sin Mand, hvem hun holdt saa inderlig af,
og hvem hun dog i dette Øieblik var saa bange for ... og
hvorfor? Øjensynlig var denne Mand besat af rent Had
til Kirken — forunderligt i en Tidsalder, hvis aandelige
Kultur hviler paa et saa bredt og vidtstrakt Fundament,
men ikke desto mindre saare hyppigt. Offer som han selv
var for dette Had, fornam Oratoriumsbroderen med ett en
Følelse af den dybe Enhed, som forener de mest forskjel-
lige Livsførelser i den store Harmoni, som hedder et fæl-
les Fædreland. Det Sammenstød, som uundgaaelig maat-
te finde Sted mellem de to Ægtefæller, var igrunden
ikke andet end et Udslag af den samme Udvikling, som
havde ført til hans Fjernelse fra hans eget religiøse Sam-
fund — altsaa blot et enkelt Led i den store Begivenheds-
række, som i det moderne Frankrige er en Følge af, at
Landet rummer to indbyrdes fiendtlige Livsanskuelser, to
Kulturer, to Verdener. Altsaa denne Konflikt var en liden
privat Fegtning i en stor Religionskrig. Alle disse sammen-
stødende Tanker og Iagttagelser stod pludselig som i et Syn
for Matematikerens Reflektion, og det samled sig til et tyst
Udbrud: Mit stakkels Land . . . Det varte endda nogle
Minuter, før han rigtig kunde føre Kridtstykket med den
faste Haand, som han ellers altid havde til sin Raadighed.
II
STEDFAREN
Denne gamle og ærværdige Haand vilde have skjælvet
endnu sterkere, skjælvet, saa den ikke kunde ridset op de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
