Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Stedfaren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
eneste Blik omkring sig overbevist sig om, at ingen havde
udspeidet hende, da hun traadte ud paa Gaden fra den
skumle Leiekaserne. Fem Minuter efter befandt hun sig
i Vaugirard-Gaden og gik saa gjennem Luxembourghaven
til Gaden af samme Navn, hvor hun boede. Nu var hun tryg
mod enhver Udspeiding og fordybed sig i mangehaande
Tanker og Betragtninger, medens hun slentred ned gjen-
nem Alléerne. Den Samtale, hun netop havde havt, ved-
blev at gjenlyde i hendes Indre. Hun gjenoptog i sit stille
Sind Diskussionen med Pater Euvrard, som havde hun
i dette Øieblik den lærde og asketiske Matematiker van-
drende ved sin Side.
— Paa Gjensyn? Jo, han sagde virkelig „Paa Gjensyn“,
mumled hun ved sig selv, saa snart Døren havde lukket
sig efter hende. Vi husker, at denne Paterens Afskedshil-
sen ledsagedes af Tiltaleordene „Mit Barn", hvilket Udtryk
særlig havde rørt Fru Darras. Han vilde jo ikke sagt an-
det, om han havde givet hende Adgang til dette Skrifte-
maal, som en Time i Forveien havde staat for hende i Haa-
bets chimæriske Glans. Hun gjentog og gjentog dette „Paa
Gjensyn" ... men selv var hun ikke i Tvivl om, hvad hun
vilde gjøre.
— Nei, nei, nei, nei ... jeg vil aldrig tale med ham mere
... og aldrig skal jeg nævne dette Besøg for Albert — Al-
drig ... Jeg kunde ikke holde ud Udtrykket i det Blik, hvor-
med han vilde paahøre Beretningen om min feilslagne
Ekspedition. Idag spiste vi Frokost sammen, og som altid
spurgte han mig med den største Tillid og Ømhed om,
hvilke Planer jeg havde for Dagen, og saa sagde jeg
ikke et Ord om dette Besøg, som jeg dog var fast be-
stemt paa at aflægge . . . Jeg kjender ham jo. Havde jeg
sagt ham, at jeg vilde prøve denne Udvei, han vilde ikke
have gjort mig den fjerneste Bebreidelse i den Anledning
... men hvor mørkt hans Ansigt vilde blevet, og hvor det
vilde gjort ham ondt at høre! ... Nei. Det skal aldrig ske.
Pater Euvrard vilde selv forbudt mig at tale med min Mand
om Sagen, om jeg bare havde vovet at fortælle ham den
hele Sammenhæng. For hvad var det egentlig, han sagde?
At jeg kunde vinde Naade hos Gud, selv udenfor Kirkens
Samfund, saasandt jeg opfyldte mine Pligter; men hvad er
saa det for nogen Pligter? Selvfølgelig er min første Pligt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
