Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Stedfaren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
anden? De tænker jo ens om alle Ting — de har de
samme Meninger om Religion og Politik, jeg har jo maaske
med altfor stor Liberalitet ladet Albert opdrage dette Barn
efter sine Principer ... men kunde jeg handle anderledes?
Var det galt af mig? Jeg selv stod jo helt og holdent paa
samme Standpunkt, eller jeg troede ialfald, at det var saa-
ledes. Gud ved bedst, hvor sand og oprigtig jeg var i min
Tro, han vil ikke straffe mig. Jeg er allerede ulykkelig nok
over ikke at kunne opnaa, hvad Kvinder, som har syndet
mere end jeg, med Lethed opnaar. Kvinder, som har havt
Elskere, faar gaa baade til Skrifte og til Alters. Og jeg er
udestængt fra begge Dele. Er det retfærdigt ... men jeg
skal ikke opponere længer. Jeg vil adlyde Pater Euvrards
Befaling: Jeg vil bøie mig under Guds straffende Haand
og gøre Bod for min Synd, for ikke at skulle straf-
fes paa anden og værre Maade ... Men naar jeg tæn-
ker paa, at der findes Familier, hvor alle forenes i
den samme Tro: Mor, Far, Bror og Søster beder sam-
men om Kvelden og gaar sammen i Kirken! ... Og jeg
maa fortie for min Mand dette uskyldige Forsøg, ja om jeg
i dette Øieblik mødte min Søn, og han spurgte mig, hvorfra
jeg kom, og jeg saa vilde sige ham det, vilde han ikke en-
gang forstaa det. Naar Jeanne saa faar se de andre Mødre
gaa til Alters og ikke hendes egen, maa jeg finde paa en
Løgn, forat ikke dette stakkars lille Væsen skal blive altfor
trist ... ak, ak, Pater Euvrard havde kun altfor megen Ret,
det er ikke andet end Ulykke paa Ulykke!
Disse Tanker var det endelige Resultat af saa mange og
smaa Indtryk og Iagttagelser, at Fru Darras ikke vilde have
kunnet angive nøjagtig, i hvilket Øieblik disse fantastiske
Tvivl om den gode Forstaaelse mellem Mand og Søn havde
dannet sig, lige saa lidt som hun kunde sige bestemt, hvad
Tid hendes Ungdoms Tro havde vaagnet til nyt Liv og ny
Kraft. Der var saa mange Smaating, som spilled en stor
Rolle i hendes indre Liv. Og i dette Øieblik var hun saa
helt optaget af dem, at hun ikke vidste, hvor hun befandt
sig. Hun var gaaet gjennem Parken næsten uden at vide af
det. Og paa den samme næsten søvngjængeragtige Maade
var hun kommen ud af den og ind i sin egen Gade, og først
da hun stod foran sit Hus, blev hun rigtig vaagen, og det
var en Befrielse som at slaa Øinene op efter en ond Drøm.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
