- Project Runeberg -  Skilsmisse /
44

(1910) [MARC] Author: Paul Bourget Translator: Carl Nærup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Stedfaren

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

at Manden holdt et Blad Papir i Haanden. Ved det Lys,
som i dette Øieblik faldt paa de to Ansigter der indenfor,
viste der sig en Lighed mellem Far og Datter, som sjelden
traadte saa tydelig frem som i dette Øieblik. Den lille Piges
særegne Nervøsitet aabenbarede sig rent instinktivt. Fade-
rens uventede Tilstedeværelse heroppe havde præget hen-
des Ansigt med den dybeste Sindsbevægelse. Ingeniøren var
en Mand paa 47 Aar, oprindelig af meget mørk Hudfarve,
hvad der endnu kunde ses paa hans helt sorte Mustacher,
medens hans Haar, som var tilklippet paa militær Vis, var
helt hvidt. Hans skarpt markerede Ansigt lod ane en kraftig
Benbygning, eiendommelig for Bjergboere, og det mørke
Glimt i hans Øie, Figurens tørre Magerhed og hans matte
Teint røbed tillige, at han var Sydlænder. Der var noget
af Araberen i dette dystre Ansigt og i dette smidige Le-
geme med de fine Lemmer. Familien Darras hørte oprin-
delig hjemme i Sisteron. Denne gamle By ligger langt fra
Havet. Men som bekendt har der i Provence været saa
mange Indrykninger af Saracenere, at man der overalt stø-
der paa Ansigter, som ikke mangler andet end Burnus og
Turban for at gjenfremstille den oprindelige Beduin under
Civilisationens Maske. Maaske var det Fanatismens Glød
i Albert Darras’ Vantro — den blev jo gjennem hans Liden-
skab selv en Religion —, der ogsaa gjennem hans ydre Ap-
parition lod fremglimte den fremmede Afstamning, hvor-
af hele hans Person var præget. Kanske havde han ogsaa
arvet sit lidenskabelige Gemyt fra en af sine Forfædre, der
havde deltaget i den katolske Ligas Krige i det syttende
Aarhundrede — i hans stille Afkrog af Frankrige havde
Religionskrigen raset som værst. Denslags Hypoteser er
jo saa dristige og vidtsvævende, at man betænker sig paa
at forme dem i Ord. Ikkedestomindre lader vi os ubevidst
helt beherske af Raceteorier og lignende Spekulationer.
Jeanne havde de samme brændende Øjne og næsten samme
blaasorte Haar. Men der løb Blod fra de nordlige Egne —
hendes Mors Blod, en Borgerfamilie fra Perche — under
hendes gjennemsigtige Hud, og det kasted nu under Følelsen
af hendes Angst et Purpurskjær over hendes Kinder. Man
kunde paa Trækningerne af Øienlaagene med de lange
Vipper se, at hun af al sin Kraft anstrengte sig for at skjule
en voldsom Sindsbevægelse. Havde Fru Darras kunnet

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 20:13:24 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/skmisse/0050.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free