- Project Runeberg -  Skilsmisse /
46

(1910) [MARC] Author: Paul Bourget Translator: Carl Nærup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Stedfaren

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Du har vel set, at hun er blevet adskillig flinkere siden
sidst.“
„Jo,“ kom det kort fra Faderen. „Men siden jeg nu har
fundet dig, kjære Ven, er det kanske bedst, vi lader hende
fortsætte sit Arbeide. Jeg har opholdt hende i over et Kvar-
ter ..."
„Aa, jeg har god Tid,“ brast det ud af Jeanne.
„Naar det gjælder hendes frivillige Arbejde,“ indskjød
Frøkenen, „gjør hun sig fort færdig med alt andet. Det
er det, hun sætter mest Pris paa ..." Den uheldige Frøken
kyssed sin lille Elev, idet hun aflevered denne Lovtale.
Hun bemerked ikke, at hendes Ord kasted en Skygge over
Faderens Ansigt, saa lidt som at der kom et angstfuldt
Udtryk i Moderens Blik. Men ingen svarte et Ord. De var
dog ikke før kommet ud paa Trappen, som førte ned til
deres egne Værelser, før Darras greb Ordet. Han havde
ved Lærerindens Bemærkning faat et Glimt af en Verden
hinsides hans egen, og hvorfra han var udestængt. Men han
var jo æresforpligtet til at lade sin Datter vokse op i og til-
høre den.
„Ja, du hørte jo nok,“ sagde han, „at jeg intet sagde
til Jeanne om selve Indholdet af det, hun havde skrevet.
Jeg har nu engang lovet dig det, og et givet Løfte kan
ikke diskuteres. Det maa holdes ... Imidlertid mener jeg
nu som da, at jeg havde Ret i alt, hvad jeg indvendte mod
selve Løftets Gjenstand før vort Giftermaal. Den religiøse
Undervisning og Kultus udvikler intet andet end en be-
kvem mekanisk Haandhævelse af de moralske Fordringer.
Den biir lidt efter lidt et rent Rutinearbeide. Man an-
tager den som en Vanesag og desuden af den Grund, at
man forudser senere opdukkende Vanskeligheder for en
ung Piges Fremtid, naar hun er opdraget udenfor Kirken.
Og i Begyndelsen hefter man sig ikke ved de mange Urime-
ligheder i al denne Sammenblanding af Livsanskuelserne,
— men saa kommer desuden det til, at man, hvor det gjælder
et nervøst Temperament, risikerer at udvikle en farlig Til-
bøjelighed for Mysticisme. Du hørte selv, hvad Frøken
Schulze sagde, og du ser, hvordan Smagen for religiøse
Sindsbevægelser har udviklet sig hos vor lille Datter. Dette
skal paa ingen Maade være en Bebreidelse mod dig, men

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 20:13:24 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/skmisse/0052.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free