- Project Runeberg -  Skilsmisse /
49

(1910) [MARC] Author: Paul Bourget Translator: Carl Nærup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Stedfaren

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

smaa Ting. Endog i dette høispændte og høitidelige Øieblik
af hans Liv følte Darras drevet af denne Trang til Klarhed
og Orden, som var hans dybeste Særkjende, at han maatte
prøve at give hende en Forklaring, en Tilstaaelse ... „Forat
du helt skal kunne forstaa alt i sin Sammenhæng, “ be-
gyndte han, „bør jeg fortælle dig en Historie, som jeg
havde haabet, at jeg skulde have kunnet undgaa at berøre."
Og da Gabrielle saa forbauset paa ham, vedblev han: „Jo,
du skal straks faa høre, hvad jeg mener, det dreier sig om.
Dengang du samtykked i at ægte mig, vidste jeg, at du
havde lidt forfærdelig meget. Jeg gav mig selv dengang
det Løfte, at jeg vilde efter Evne gjenoprette, hvad du
havde tabt i dit forudgangne Liv, og du kjender min første
Grundsætning: At man, det koste hvad det vil, skal holde
hvert Ord og hvert Løfte, man har givet sig selv. Det er den
Religion, vi har, som i Folks Omdømme ikke har nogen
Religion. Men det er efter min Mening den skjønneste og
sandeste af alle Religioner, fordi den ene giver Udtryk for
Samvittighedens Bud. Du havde en Søn. Jeg aflagde for
mig selv det Løfte, at jeg altid skulde behandle ham, som
om han havde været min egen Søn. Og denne Forpligtelse
har jeg opfyldt. Jeg regner ikke dette som noget fortjenst-
fuldt af mig. Jeg maatte elske dette Barn, ene og alene af den
Grund, at det var dit, og er det saa, som jeg dybt og inderlig
tror, at en Mands Overbevisninger udtrykker hele hans
Væsen, saa kan jeg i Sandhed kalde ham min Søn. Og jeg
har givet ham hans Meninger, jeg har formet hans Fø-
lelses- og Viljeliv ... i det mindste troede jeg saa indtil denne
Dag,“ retted han sig med et særeget bittert Udtryk i Stem-
men. „Alt dette siger jeg, forat du skal forstaa, at jeg, hvor
det gjaldt noget alvorligt i hans Forhold, vilde tiet ligeover-
for dig. Jeg har spurgt mig selv, hvordan en ret Far vilde
have optraadt. Jeg hævder min Ret til at bære alt muligt
Ansvar for ham, i samme Øieblik som jeg paatager mig
alle Forpligtelser. Kun har jeg villet skaane dig for alle de
Skuffelser, jeg i Stilhed har havt i en Kamp, hvis Udgang
jeg tilstaar, at jeg ikke havde anet. Tilgiv mig, du kjære,
at jeg har havt denne Hemmelighed for dig. Det er den før-
ste og eneste. Jeg var saa bange for, at alle mulige triste
Erindringer skulde komme op hos dig, naar jeg fortalte
Paul Bourget: Skilsmisse 4

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Mar 18 04:26:51 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/skmisse/0055.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free