- Project Runeberg -  Skilsmisse /
60

(1910) [MARC] Author: Paul Bourget Translator: Carl Nærup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Stedfaren

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

te Frk. Planats Navn, vilde det være bedst simpelthen at
tilbyde ham Anledningen til at gjøre denne herlige Reise.
Hvis han lod sig friste og modtog Tilbudet, vilde det være
et Tegn paa, at han var mindre fængslet, end jeg havde
troet. Og dermed vilde fremfor alt hans Bortreise herfra
være sikret og som Følge deraf hans Helbredelse, uden at
jeg behøved at bruge Kniven paa hans Illusioner. Hvis han
sagde nei, vilde jeg have et Paaskud til straks at angribe
hans Grunde herfor. Da vilde jeg sige ham alt, hvad jeg
vidste om hans Opførsel og det hele ... Saaledes gjorde
jeg. Idagmorges indretted jeg mig saaledes, at jeg traf ham,
idet han stod færdig til at gaa ud. Jeg bad ham komme paa
mit Kontor omkring Klokken halv to under Foregivende
af, at jeg vilde tale med ham om en meget alvorlig Sag.
Jeg saa, at mit Valg af Sted forbaused ham. Jeg angav som
Grund mine Formiddagsarbeider, som ikke vilde levne
mig saa meget som et Kvarters Fritid, og mit Ønske om,
at denne Samtale skulde forblive helt mellem os. Min vir-
kelige Grund var den, at mit Kontor ligger lige ved Siden
af Delaitres. Jeg vilde benytte mig af dette Naboskab for
i Tilfælde at bringe dem sammen, saa de kunde træffe
endelig Aftale med hinanden. Lucien lod sig ikke lure. Jeg
kunde se paa hans Øine, at han skjønte, han var opdaget.
Heller ikke idag kom han hjem til Frokost. Jeg slutted der-
af, at han var gaat til Racinegaden for at konferere med
sin Medskyldige ... Da jeg kom paa mit Kontor, var han
allerede der. Samtalen begyndte i en Tone, som fra hans
Side var ærbødig, men forsigtig, fra min Side venlig, men
klog, den samme Tone, hvori vi har talt sammen hele dette
Aar. Lige fra det Øieblik, da jeg nævnte et Ord om at reise,
havde jeg en Følelse af, at han ligesom trak sig sammen.
Hans Svar faldt kort, og han bevæged sine Hænder ner-
vøst. Han svarte rent nei. Han var noksaa afvisende i
sin Maade at optræde paa, men alligevel meget korrekt ...
Jeg sagde da til ham, hvad jeg maatte sige. Han ved nu
ligesaa meget som jeg om Frøken Planat... Om den Maade,
hvorpaa vort forvildede Barn modtog disse Afsløringer,
og om, hvad han var istand til at svare mig, maa du ikke
spørge mig. Jeg opleved nu den grusomste Stund i mit Liv
... Jeg er ikke forbitret mod ham af den Grund, det vil
jeg sige dig straks. Det kunde jeg aldrig blive, hvad han

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Mar 18 04:26:51 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/skmisse/0066.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free