- Project Runeberg -  Skilsmisse /
61

(1910) [MARC] Author: Paul Bourget Translator: Carl Nærup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Stedfaren

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

saa gjorde mod mig. Han er jo din Søn ... Forøvrigt, naar
han glemte sig selv i den Grad, at han forløb sig saa alvor-
lig mod mig, din Mand, mod mig, som har opdraget ham
og holdt saa meget af ham og fremdeles holder saa meget
af ham, da var Grunden den, at han ikke kunde styre sig
selv. Han var virkelig ikke tilregnelig i dette Øieblik. Han
var ikke sig selv mægtig, som han stod der foran mig og
kjæmped mod alle mine Beviser. Han ved jo, at jeg ikke
kan lyve eller anklage nogen uden Bevis! Ja, han var
vanvittig af Smerte, af Vrede og Forfærdelse. Hun maa
være en stor Skuespillerinde denne Kvinde, som har ført
ham saaledes bag Lyset ... Og jeg beklaged ham! Jeg kan
give dig mit Æresord paa, at jeg ikke holdt op at beklage
ham under hele denne pinlige Scene. Nu beklager jeg ham
allermest. Tænk dig bare, at han er draget ud for paa sin
Side at skaffe Bevisligheder, Bevisligheder for hvad? For
denne Elendiges Uskyldighed! ... Beviser? Jeg nævnte
Méjan til ham. Jeg opgav ham det Sted, hvor Bar-
net var ... Han vil nok finde tilstrækkelige Beviser for, at
alt er sandt, og i Stedet for at komme tilbage og kræve,
at jeg skal bede ham om Forladelse, saaledes som han for-
langte under Trusel med, at han ellers aldrig vilde se os
igjen, bliver det ham, som maa bede mig om Forladelse,
men i hvilken Tilstand maa han ikke gjøre det, stakkars
Barn!... “
„Det er mig, hans Moder, som først skulde bede dig om
Forladelse for ham ...“ udbrød Fru Darras, idet hun med
lidenskabelig Styrke slog Armene om sin Mand. — „Han
har fornærmet dig, han har truet dig! Dig, min Ven, min
Kjærlighed, mit Liv! ... Men du har Ret, han er et ulyk-
keligt Barn ... Naar han bliver overbevist om, at du har
sagt ham Sandheden, hvor maa han ikke da lide! Aa, du
kjender ham godt. Ja, han kommer tilbage. Han vil tale
med dig, og han vover det ikke ... Du lader mig træffe
ham først og gjentage for ham, hvor meget du endnu har
tilovers for ham, selv efter hans Forseelse ...“ Hun brast
i Graad, trykked sig tættere ind til sin Mand og sukked:
— „Aa, bliv ikke vred paa mig for det .... Jeg burde jo
dømme ham saa strengt! ... Men han er min Søn, min
eneste Søn!... “
„Min kjære Gabrielle!...“ udbrød Albert Darras, idet

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Mar 18 04:26:51 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/skmisse/0067.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free