- Project Runeberg -  Skilsmisse /
65

(1910) [MARC] Author: Paul Bourget Translator: Carl Nærup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Berthe Planat

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

fatted sig med et og andet smaat i Huset. I Virkeligheden
tænkte de begge bare paa den Fraværende. Den mindste
Lyd i Huset bragte deres Hjerter til at banke ... En Vogn
rulled hen over Gaden. Vilde den stanse? Var det hans?
... Dørklokken ringte. Var det ham eller et Bud fra ham?
... Nei, det var ingenting! ... Moderen kunde ikke længer
holde det ud. Hun vendte tilbage til Albert for at gjentage
for tiende Gang i en anden Form sit ængstelige Spørgs-
maal: „Hvor er han?...“ Hvad skulde han svare uden de
samme trøstende Ord? Men i al Stilhed opkasted ogsaa
Darras dette Spørgsmaal for sig selv, og det sidste Billede,
som han bevared af Lucien, steg op for hans Bevidsthed
med en forfærdelig smertefuld Tydelighed. Den unge Mand
viste sig saaledes, som han havde set ham i Døren til sit
Kontor, med Had i Øinene og Trusler paa Læberne. Var
det muligt, at dette Barn, hans Adoptivsøn, virkelig havde
udtalt saadanne Sætninger til Afsked som disse:
„Hvor jeg gaar hen? ... Jeg gaar for at søge Beviser for,
at dine Spioner har løiet for dig, og naar jeg faar disse Be-
viser, bliver du nok nødt til at tage dine Beskyldninger
tilbage. Og du skal tage dem tilbage, ellers vil jeg ikke se
dig igjen i hele mit Liv.“
„Jeg faar intet at tage tilbage, “ havde Stedfaderen svaret,
idet denne fornærmende Holdning berøved ham hans Kold-
blodighed; „jeg ved altfor vel, hvilke Beviser du støder
paa. Det bliver dig, hører du det? som kommer tilbage
for at bede mig om Forladelse, fordi du har glemt, at jeg
er din Moders Mand.“
„Jeg glemmer det ikke ...“ havde Lucien sagt. Han havde
gjentaget: „Jeg glemmer det ikke,“ — og med Heftighed
havde han tilføiet: „Rør ikke ved dette andet Saar, hvis
du ikke vil, at der mellem os skal falde Ord, som der ikke
findes Glemsel for ...“
Dette havde været Slutningen paa denne tragiske Sam-
tale, hvorunder Sønnen for første Gang, siden hans Moder
havde forandret sit Navn Chambault til Darras, havde til-
ladt sig ganske ligefrem at dømme og fordømme hendes
andet Ægteskab. Dette havde slaat Stedfaderen saaledes, at
Fornemmelsen deraf strakte sig udover denne Eftermid-
dags pinlige Ventetid. Han gjentog for sig selv disse Ord,
som havde en saa forfærdelig Betydning, og hver Gang
Paul Bourget: Skilsmisse 5

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 20:13:24 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/skmisse/0071.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free