- Project Runeberg -  Skilsmisse /
70

(1910) [MARC] Author: Paul Bourget Translator: Carl Nærup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Berthe Planat

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Vognen vår begyndt at rulle afsted. „Vi vil i Fællesskab
opspore, hvorfra disse sjofle Opdigtelser skriver sig. Hun
skal hjælpe mig med at opdage det, og jeg skal hjælpe hen-
de til hurtig at sætte en Stopper for Løgnen ..." Vognen var
ikke kommen rundt Louvre, før allerede en anden Tanke
fandt Ord hos ham: — „Det vil virkelig være haardt at
skulle gjentage saadanne Simpelheder for hende! Jeg gad
vide, om hun rigtig forstaar, at jeg ikke et Øieblik har tvi-
let paa hende, og at jeg ikke kommer for at bede hende
retfærdiggjøre sig overfor mig? Det er for hendes Skyld,
for hendes Fremtids Skyld, det gjælder at stoppe de For-
brydere, som har sat saadanne Afskyeligheder i Omløb ...
Hvem er det? Ja, hvem er det?,..“ Den Beklemmelse,
som dette Spørgsmaal vakte, blev med en Gang saa stærk,
at den unge Mand blev anfaldt af en Fristelse: Den gik ud
paa, at han skulde lade Kusken kjøre tilbage til Banken,
og at han selv igjen skulde gaa op paa sin Stedfaders Kontor
og aftvinge ham Navnet paa den Person eller de Personer,
fra hvem han havde hele denne uhyggelige Historie. Han
løfted allerede Haanden for at stanse Vognen, men den
faldt ned, uden at han havde givet noget Signal. — „Nei.
Jeg vil ikke se ham igjen saaledes," sagde han til sig selv.
„Efter den Maade, hvorpaa jeg forlod ham, skylder jeg mig
selv at bringe ham Bevis for, at han er bleven narret, ti
det er han. Saadan, som jeg kjender ham, kunde han ikke
af nogensomhelst Grund have ladet sig bestemme til at tale
saaledes om en Dame, som han talte om Berthe, hvis
han havde havt den ringeste Tvil. Han er bleven narret
... af hvem? ...“ Agtelsen er ved Siden af Foragten den
mest ufrivillige af vore Følelser. Selv den lidenskabeligste
Kjærlighed kan ikke tilintetgjøre den ene, og selv den vold-
somste og uretfærdigste Forbitrelse kan ikke ødelægge den
anden. Den Mening, som Lucien næred om sin Opdragers
Loyalitet, var ikke bleven anfegtet af hans Vrede. Denne
hans Agtelse for Darras’ Karakter gav trods alt hans Vid-
nesbyrd en særegen Vegt. En Skrupel forudsætter andre.
Den, som ikke er istand til at lyve, er heller ikke istand til
at gjentage ubeviselige Udsagn. Lucien gjorde sig ikke
dette klart, men den blotte Tanke paa hans Stedfaders gode
Sider var nok til ligesom at give hans Tænkning en anden
Farve. Ufrivillig gav han sig til at tænke over hele Histo-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Mar 18 04:26:51 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/skmisse/0076.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free