- Project Runeberg -  Skilsmisse /
82

(1910) [MARC] Author: Paul Bourget Translator: Carl Nærup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Berthe Planat

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Begivenheder, som er Aarsag eller kanske snarere Paa-
skud til den. Hvad var der hændt Lucien? Han havde
erfaret Navnet paa den unge Pige, han elsked, samt hen-
des Profession og Bolig, og han havde talt med hende.
Dette var jo ingenting, men dette intet var nok til at
faa Poesiens Bølger til at strømme gjennem hans Aarer.
Berthe var ung, han var ung, og det var Vaar! Den
dybe aandelige Ensartethed, det søsterlige Fællesskab i
Tanken, som han gjætted sig til hos hende, den store
Ynde, som var forenet med saa meget Alvor, den stærke
Modsætning mellem hendes Skjønhed og hendes Arbeide,
det friske og fine ved hendes Træk i Forbindelse med Bil-
leder af Sygdom og Død, Hospitalssenge og Dissektions-
borde, det eiendommelige ved deres Møde og hendes fuld-
stændige Mangel paa alt konventionelt og endelig Frygten
for og Længselen efter deres næste Møde — alt dette var
noget, som kunde vække Lidenskab hos en Yngling af hans
Aar, som aldrig havde elsket før! Han havde følt alt dette,
og hvilke Øjeblikke havde han ikke siden tilbragt der! De
skinned i hans Erindring som en Morgenrøde. Var det
ikke hans Lykke, som nu steg frem for ham? Jo, han
havde været lykkelig, meget lykkelig, saaledes som man er
det i treogtyve Aars Alderen, da Attraaens uberørte Frisk-
hed, Tilliden til det kvindelige og den Uendelighed af Tid,
som Lidenskaben har for sig, tillader Hjertet at udvide sig
ved den blotte Nærværelse af den, man elsker, og nøier
sig dermed. Senere reiser Livserfaringen sig med sine
Skuffelser, den mandlige Stoltheds Krav og Tanken paa de
mange hensvundne Dage oprører sig imod den romantiske
og naive Rus, som følger med den Kjærlighed, der er uden
Tilstaaelse og uden Besiddelse. Men i den første Ungdomer
Hjertet nær ved at kvæles af Frygt for en saadan Tilstaa-
else, i den Grad er det bange for at vække Mishag. Og
Besiddelsen brænder paa Forhaand den elskende med saa-
danne Flammer, at det næsten er ham en Lise at faa den
udsat. Han ved saa godt, at Fremtiden tilhører ham, og
at om et Aar, om to og om ti Aar vil han endnu ikke være
kommet ud over den Tid, da man elsker og bliver elsket.
Han forsøger at famle sig frem i Forventningen, at udsætte
med de afgjørende Ord og at forlænge de herlige Følelser
af Drømme og Haab, de Følelser, som udgjør Forlovelses-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Mar 18 04:26:51 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/skmisse/0088.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free