Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Sandheden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
med dets Udseende som Konsultationsværelse til det Sted,
hvor hun modtog sine Gjæster. Hun sov paa en Løibænk,
som nu var dækket med en Pude af Sirts. Et lidet tilstø-
dende Kabinet tjente hende til Toiletværelse og Garderobe.
Nogle Smaating røbed imidlertid Kvinden, saaledes en liden
Etagére, som stod paa Kommoden og havde Skuffer, hvor-
paa stod at læse „Handsker, Slips, Lommetørklæder", og
i Luften bølged en frisk Aroma af Irispudder, blandet med
Duften fra en Buket Mimoser, som hun havde kjøbt paa
Gaden. De gyldne Knopper og det fine Løvværk paa denne
Buket fra Syden, der var sat i en Glasvase, talte om glad
Ungdom, fri Tilværelse, lykkelige Kyster, lange Reiser ...
Den danned en stærk Modsætning til dette lille Værelse,
hvor Eiendommelighederne ved Berthes Skjæbne var lige-
som symboliserede: hendes borgerlige Fødsel i Provinsen,
det samtidig uafhængige og reserverede i hendes Optræden,
hendes strenge Arbeide og det Anlæg for naturlig Elegance
som holdt hende fin og indtagende under Forhold, hvor
nitten af tyve blandt hendes kvindelige Kolleger vilde have
givet Afkald paa alt, hvad der kunde kaldes Ynde! Aldrig
nogensinde havde Lucien havt en stærkere Følelse af den
Poesi, som var gjemt i dette Værelse, hvor han var kom-
men saa ofte og altid med bankende Hjerte. At gjense
hende, som hans Stedfader havde fornærmet saa stærkt,
og finde hende fredelig og flittig ved hendes daglige Ar-
beide, at konstatere, hvorledes hun forædled dette mod-
bydelige Arbeide ved en stadig Stræben mod ædle Idéer, at
finde hende saa slank og smuk og fuldstændig uvidende
om den krænkende Sladder, der var udbredt om hende,
alt dette virked altfor gribende paa ham. Taarerne kom
ham i Øinene. Den usædvanlige Nervespænding fra den
forløbne Time opløste sig i denne Svaghedskrise. De stille
Taarer begyndte at løbe nedover hans Ansigt, medens
han snarere faldt ned paa en Stol end satte sig paa den,
og han var ikke istand til at faa et Ord frem. Forbauset
over hans Taushed vendte Berthe sig endelig helt om. Hun
saa hans stumme Hulken, hans fortrukne Ansigt og hans
Blik. Ikke et Øieblik tog hun Feil af Aarsagen. En afgjø-
rende Time, som hun længe havde frygtet for, var kom-
men. Hendes Sindsbevægelse var saa stærk, at heller ikke
hun helt kunde beherske sig. Hun maatte lægge fra sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
