- Project Runeberg -  Skilsmisse /
96

(1910) [MARC] Author: Paul Bourget Translator: Carl Nærup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Sandheden

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Virkelighed, som hun havde lidt saa meget under? Hun
sagde ikke til sig selv: „Hvorfor skulde jeg rive ham ud
af hans Henrykkelse ?“ Men til Trods for sig selv tænkte
hun det. Hun tænkte fremfor alt paa, at det vilde blive en
Lidelse for ham, og denne Medlidenhed med den Sorg,
han vilde føle for hendes Skyld, var det først og fremst,
som havde forseglet hendes Læber. Nu var han der hos
hende, forpint og plaget af denne Sorg. En anden Person
havde ikke betænkt sig paa at fremkalde denne Sorg hos
den unge Mand ved at røbe den Hemmelighed, som hun
ikke havde vovet at tilstaa, men som hun dog var fast be-
stemt paa ikke at skjule, hvis Lucien virkelig næred nogen
Mistanke derom. Den unge Mands Taarer var kun altfor
tydelige; han næred ingen Mistanke, han vidste Besked,
men han troed den ikke. Hans første Ord, da han endelig
havde faat Kraft nok til igjen at kunne tale, gav Udtryk for
hans Oprør mod Anklagen — et Oprør, som Berthe ikke
et Sekund tænkte paa at drage sig til Nytte. Dette Træk
vil bedre end lange Udviklinger belyse den dybe Ærlighed
hos denne unge Pige, som var et Offer for det intellektuelle
Sofisteri, denne farlige Gift i det tyvende Aarhundredes
aandelige Luft. Den Demoralisation, som havde gjort sig
gjældende i hendes Intelligens, havde ikke angrebet hendes
Følelsesliv.
— „De maa undskylde mig,“ sagde han tilsidst, idet han
tørred sine Øine og førte sine Hænder op til Panden lige-
som for at forjage et Mareridt. — „Dette er uværdigt for
en Mand. Mine Nerver har løbet af med mig. Men nu er
jeg Herre over dem igjen, jeg kan svare Dem og forklare
Dem Grunden til min Tilstand. Men De maa først give mig
et Løfte ... Vil De, hvad jeg end kommer til at sige Dem,
love mig at tilgive det? ...“
„Jeg kjender Dem altfor godt, Lucien, “ svarte hun blidt,
„til at tro, at De nogensinde vil sige et Ord til mig, som
De ikke burde sige, og som jeg maa blive vred for ...“
Han betænkte sig overfor dette undvigende Svar. Uhyr-
ligheden ved den Anklage, som han skulde gjentage, fore-
kom ham saa rædselsfuld, at han fortsatte :
„Dette er ikke nok. Jeg vil have et positivt Løfte, ellers
formaar jeg ikke ... Og dog maa De vide dette. De maa det

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Mar 18 04:26:51 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/skmisse/0102.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free