- Project Runeberg -  Skilsmisse /
99

(1910) [MARC] Author: Paul Bourget Translator: Carl Nærup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Sandheden

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Steder. Men han har faat vide det. Vort Forhold har for-
uroliget ham ... Af den Grund kan jeg ikke være vred paa
ham. Men hvad jeg er forbitret over og vil vedblive at være
det, saalænge jeg lever, det er, at han har udleveret Deres
Navn til en hemmelig Politimand, som saa har meldt ham
disse Skjændigheder efter hvilke lavtliggende Undersøgel-
ser og hos hvem? ... Siden De har Mistanke til en Person,
saa sig mig hans Navn, forat vi kan gaa til ham sammen
eller jeg alene som Deres Ven ... Hvis vi intet faar vide
oaa den Kant, skal jeg se til at finde en anden. Jeg skal
:aa vide, hvem denne Politimand er. Jeg skal tvinge ham
til at tilstaa, hvor han har hentet denne Søle til at tilsmudse
Dem med ... Alle Midler skal være mig lige gode. Men
jeg vil, at der skal vises Dem Retfærdighed, jeg vil, at min
Stedfader skal sige til mig: „Jeg beder Frøken Planat om
Forladelse for det, jeg har sagt om hende ...“ Før vil jeg
ikke se ham igjen ...“
Berthe havde holdt sine Øielaag sænket for ikke at se
Lucien tale saaledes til hende, og samtidig ramtes hun lige
i Hjertet af disse dræbende Ord, hun følte, at det smerted,
og hun pintes af de Minder, han vakte, og som ramte hen-
de i hendes inderste. Den elskende Kvinde hos hende var
samtidig rørt og fortvilet ved denne overdrevne Tillid,
der var et paatageligt Bevis for en Lidenskab, som ikke
var streifet af nogen Mistanke; men det var et andet Ind-
tryk, som havde Overtaget, nemlig Følelsen af, at hun i sin
frisindede Tænkemaade og i sit Oprør stødte mere og mere
an mod den Samfundsorden, som havde faat saa vold-
somt Udtryk i de Ord, hvorigjennem denne Mand, der-
elsked hende ligesaa meget, som hun elsked ham, vægred
sig ved at tro hende skyldig. Og de første Ord, hun udtalte,
da Lucien tied stille efter Truselen mod sin Stedfader, var
som et Udtryk for, at hun stødte denne Beskyttelse fra sig
og hævded sit fulde Ansvar. Hun vilde ikke have hverken
Undskyldning eller Tilgivelse.
„Jeg takker Dem for det Venskab, De viser mig,“ sagde
hun, „men jeg kan ikke dele Deres Harme mod Deres
Stedfader. Han kjender mig ikke, og man har meddelt ham
Kjendsgjerninger, som han med fuld Ret har kunnet for-
tolke saaledes, som han har gjort. Deres Oprigtighed mod
mig paalægger mig en lignende Oprigtighed. Der er et af
7*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Mar 18 04:26:51 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/skmisse/0105.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free