- Project Runeberg -  Skilsmisse /
102

(1910) [MARC] Author: Paul Bourget Translator: Carl Nærup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Sandheden

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

men ved sit personlige Valg uden at have andre Vidner til
sit Løfte end sin egen Samvittighed. Jeg har tænkt, og jeg
tænker endnu, at en Kvinde ikke taber mere af sin Ære
ved at have indgaat en saadan Forbindelse og have taget
feil, end om hun i Kirken og paa Byfogedkontoret havde
ægtet en Usling af en Mand, som havde bedraget hende
og derefter forladt hende. Derfor kan jeg græde Taarer
af Blod, naar jeg mindes den Mand, som De nylig nævnte,
og som paa en uværdig Maade har legt med mig. Det er
ingen Angerens Taarer. Jeg har ingen Grund til at nære
Anger, og jeg nærer den ikke ... Nei, jeg nærer den ikke
... Lad mig faa Lov til at fortsætte," sagde hun, da han an-
tyded at ville afbryde hende. „Dette bliver sikkert den sid-
ste Samtale, vi har os imellem, og jeg vil i det mindste, at
De skal dømme mig efter det, som foregik, og saaledes,
som det foregik ... Da jeg lærte at kjende Hr. Méjan“ —
hun lukked paany Øinene, da hun skulde udtale dette Navn,
ligesom hun nylig havde lukket dem, da hun hørte det,
fordi det voldte hende altfor stor Lidelse —, „var det i Cler-
mont, hvor han forberedte sig til sin Eksamen i Filosofi ...
Jeg traf ham hos Hr. André. Jeg skal ikke søge nogen
Undskyldning. At tage feil af et Menneskes Karakter er
ligesom at gjøre en Feil under en Diagnose. Man er ikke
ansvarlig for det. Men jeg har Ret til at sige, at hvis jeg
blev narret af ham, saa blev Hr. André det ogsaa, og han
var otti Aar og var en gammel Universitetsmand, som hav-
de havt Tusinder af unge Mennesker mellem sine Hænder.
Min Onkel blev ogsaa narret, og han var en forhenværende
Retsskriver, som ikke mistænktes for Optimisme ... Nu,
da mine medicinske Studier har forklaret Omstændigheder-
ne for mig, forstaar jeg, hvad jeg ikke kunde se dengang
og heller ikke min Onkel og Hr. André: Denne Mands
Intelligens fandtes kun paa Fagaden. Hans Veltalenhed
havde ingen Underbygning af Tænkning og Sandhed. Men
han var veltalende, meget veltalende, og denne Egenskab
brugte han til Forsvar for Lærdomme, som ogsaa var mine
og mine to Opdrageres. Han skrev og skriver med Talent.
De har altid levet i Paris og ved ikke, hvor faa Anlednin-
ger man ude i Provinsen har til virkelig at udveksle Tan-
ker, og hvor begjærlig man griber dem. De ved heller ikke,
hvor stærke Fordommene fra den gamle Samfundsorden er

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Mar 18 04:26:51 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/skmisse/0108.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free