Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Sandheden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
lige Følelser, at denne beklagelige Historie var foregaat
nøiagtig saaledes, at hun havde gjennemskuet dette uhyg-
gelige Eventyr paa den Maade, hun sagde, og med Beva-
relsen af sin gode Tro under Forvildelsen, det tvilte han
ikke paa, og hendes Vidnesbyrd forvandled hans Indigna-
tion fra for et Øieblik siden til en overvældende Sørgmo-
dighed, som øgedes ved hver enkelt af de Smaating, som
Studentinden fortalte. Medens hun havde Ordet, saa han
hende saaledes, som hun havde været i sine trange Pro-
vinsomgivelser mellem sine to Opdragere; han saa hende
beruse sig i Theorier, som var altfor stærke for hende,
og han saa hende ung og uberørt med sit smukke begei-
strede Blik uden den Baggrund af Sørgmodighed, som han
altid havde fundet hos hende, og som han nu kunde for-
klare sig. Han saa for sig hendes Ankomst til Paris og hen-
des første Modgang. Aa, om han havde truffet hende den-
gang i Stedet for denne Libertiner, hos hvem han kun alt-
for godt kunde skjelne hans afskyelige Plan, denne Forfø-
relse overfor et forældreløst Barn uden Beskyttelse ved
Hjælp af disse høitspændte Idéer, som burde have gjort
hende hellig og ukrænkelig for ham, ligesom han burde
have beskyttet og befæstet og støttet hende! Alle Slags
Smaating, som han havde havt Følelsen af uden egentlig
at forstaa dem, fik nu fuldt Lys for ham, for Eksempel
den Hidsighed, hvormed hun drev sine medicinske Studier
og især de tørreste og mindst tiltalende Dele deraf. Der-
ved flygted hun fra sin gamle Smag, som havde bedraget
hende, fra Veltalenheden, Literaturen og deres ulykkebrin-
gende Tillokkelse. Og det hele danned et saa beklageligt
Billede af en Kvindetilværelse, og Modsætningen var saa
brutal mellem hendes utopiske Drømme og den Ulykke,
som var faldt i hendes Lod, at den sved ham i Hjertet.
Hun behøved ikke længer at spørge ham, om han vilde tale
yderligere til hende paa samme Maade, som han havde
gjort. Han beklaged hende altfor meget, og paa hendes
Ord: „Vov bare at sige det!“ der blev gjentaget med en til
Raseri stigende Lidenskab, svarte han i en Tone som en
slagen Mands:
„Nei, jeg siger ikke dette længer ... Jeg kan ikke dømme
Dem. Jeg tror Dem ... Alt, hvad De nu har sagt mig, be-
viser, at jeg havde Uret, da jeg tog saa stærkt ivei for et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
