Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Sandheden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Øieblik siden, og at jeg burde have afventet Deres Forkla-
ringer .... Men Slaget var saa haardt ... Jeg anklager Dem
ikke længer. Jeg fordømmer Dem ikke længer. Jeg lider
ved at vide, hvad jeg ved nu ... Det er som en Byrde, der
knuser mig. Hvis De bare havde talt rent ud til mig fra
den første Dag af, da jeg lærte dem at kjende, eller om
nogen anden havde gjort det! ... Nei, det maatte være Dem
selv. Jeg vilde ikke have troet nogen anden end Dem ...
Jeg vilde ogsaa da være blevet meget ulykkelig, men ikke
i den Grad som nu ...“
„Aa,“ sukked hun, „da vilde jeg have mistet Dem tid-
ligere ... Det er det, som altid har holdt mig tilbage, at
jeg har været bange for at finde hos Dem det samme som
hos min Onkel og hos Hr. André, denne formindskede
Agtelse, som jeg har havt at kjæmpe mod. Hvad kunde
det nytte? ... Jeg har været feig. Men Deres Venskab var
mig saa kjært! Der var saa mange Punkter, hvor vi følte
og tænkte det samme. Undertiden sagde jeg til mig selv:
Angaaende dette vil han ogsaa en Dag komme til at føle
og tænke som jeg ... Men saa! ...“ Hun rysted paa Ho-
vedet uden at fuldende denne gaadefulde Sætning og lige-
som for at besværge det Syn, som dukked frem igjen for
at friste hende. „Ved andre Anledninger," fortsatte hun,
„saa jeg tydelig, hvad vi gik imøde. Jeg saa Afgrunden. Nu
er vi der. Men Veien var saa altfor deilig. Det var en Oase
i min forfærdelige Ørken, hvor jeg nu maa ud at vandre
igjen. Farvel, Lucien, jeg har sagt Dem alt, hvad jeg havde
at sige Dem. Efter denne Forklaring er jeg træt og ud-
mattet. Jeg føler mig ikke vel. Lad mig være alene. Far-
vel ..."
„Farvel," svarte den unge Mand. Han havde taget sin
Hat og gjort et Skridt mod Døren. Da han havde lagt
Haanden paa Dørvrideren, blev han staaende ubevægelig
i nogle Sekunder; saa vendte han sig om og gik tilbage til
hende. — „Jeg kan ikke forlade Dem saaledes," sagde han,
„jeg kan ikke gaa efter de Ord, som De netop har sagt, og
som betyder, at De betragter vort intime Venskab som af-
sluttet. Nei, jeg kan ikke ..." Han stod endnu et Sekund
uden at sige noget mere, men tog hendes ene Haand, som
hun ikke havde Kraft til at rive fra ham. Endelig sagde han
med en Stemme, som gav Udtryk for hele hans Liden-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
