- Project Runeberg -  Skilsmisse /
108

(1910) [MARC] Author: Paul Bourget Translator: Carl Nærup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Sandheden - V. Forlovelse

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

ham i, undtagen hendes Øine og hans Kjærlighed. De
var saa skjønne, disse Øine, saa trætte, saa sørgmodige, at
han uden at tænke over det bøied sig over dem for at lukke
dem med et Kjærtegn. Han trykked et Kys paa deres Øie-
laag. Hans Uro tiltog, og hans Mund1søgte den unge Piges
Mund. Ved denne Berøring, som var den lettest mulige,
udstødte hun et Skrig. Hun reiste sig pludselig op med et
Udtryk af Rædsel i hele sit Ansigt. Men hun behøved ikke
at støde ham tilbage. Ogsaa han havde reist sig og var
bleven bleg. Den samme Tanke var opstaat hos dem
begge. De saa et Øieblik paa hinanden uden at sige noget,
men de forstod begge saa godt det Spøgelse, som indfandt
sig for at skille dem.
„Nu kan De se,“ sagde hun endelig, „at jeg havde Ret,
og at dette Møde bør være det sidste. Vær nu barmhjertig,
Lucien, og gaa, hvis De ikke vil, at jeg skal dø af Sorg
og Skam ligeoverfor Dem ...“
Og der laa en saadan Lidelse over hele hendes Person,
over hendes Ansigt, hendes Holdning, hendes Bevægelser
og Tonen i hendes Stemme, at den unge Mand nu adlød
og gik ud af Værelset for at undfly hende og sig selv og
Mindet om den anden, som pludselig var dukket frem un-
der det første med Attraa blandede Kjærtegn.
V
FORLOVELSE
I de fire Aar, siden hun indlogered sig paa dette ens-
lige Værelse i Rollingaden, havde Berthe Planat der op-
levet mange Timer opfyldte af bitre Tanker, men dog
ingen saa triste som dem, der fulgte paa denne voldsom-
me og hurtig forløbne Scene. Længe efter, at den unge
Mand havde lukket Døren bag sig, sad hun stadig paa den
Stol, hvor hun havde siddet optaget af ivrigt Arbeide i det
Øieblik, da han kom ind. Hun sad med Hovedet i Hæn-
derne og med Albuerne paa Bordet og saa ikke hverken
paa Heftet med hendes Optegnelser fra Hospitalet eller
paa det anatomiske Atlas eller paa Skeletdelene. Hun hav-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 20:13:24 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/skmisse/0114.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free