- Project Runeberg -  Skilsmisse /
109

(1910) [MARC] Author: Paul Bourget Translator: Carl Nærup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Forlovelse

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

de dog deri fundet Fred efter saa mange Uroligheder, men
hun fandt den ikke efter denne Fortvilelse, som tiltog og
vokste hos hende, efterhvert som det blev mørkere i Væ-
relset! Et værre Mørke samled sig om hendes Hjerte. Det
var ikke det, at hun havde skriftet det ulykkelige Eventyr
fra sin Ungdom, Forbindelsen med Méjan og dens Følger,
som knækked hende. Om hun end bestandig havde skjæl-
vet ved Tanken paa at skulle tilstaa dette, havde hun dog
altid forudset en saadan Tilstaaelse, men den skulde kom-
me helt frivillig og finde Sted i det Øieblik, hun selv be-
stemte, efter de nødvendige Forberedelser og for at for-
klare i dets mindste Enkeltheder et Forhold, som var alt-
for usædvanligt og altfor meget indblandet i hele hendes
Livshistorie. I Stedet derfor var hun bleven angrebet uden
Varsel, forstyrret og bragt ud af Fatning, og hun havde
kun paa en uordnet Maade kunnet fremstamme sin Til-
staaelse. Hvad havde ikke Lucien maattet tænke derom?
Og hvorledes kunde det gaa til, at han ikke foragted hende
for den anden Tilstaaelses Skyld, den om hendes nye
Kjærlighed, som hun ikke havde kunnet holde tilbage un-
der sin overdrevne Sindsbevægelse? Hun følte en stærk
Anger over at have vist dette Minuts Svaghed, udtalt dette
ugjenkaldelige „Ja“, hvilet sin Pande mod den unge Mands
Skulder og modtaget hans Kys paa sine Øine og sine Læ-
ber. Hun havde revet sig løs altfor sent og først efterat
dette brændende Kjærtegn havde tændt en Feber i hendes
Blod, som hun ikke længer kunde tage feil af: Lucien hav-
de Magt over hende. Om en Time eller senest imorgen vilde
han komme igjen. Hun vilde paany se ham for sine Fød-
der, fortabt i Begjær, han vilde nærme sig hende og gjøre
hende gal ved sine Blik, ved sin Hvisken og ved sine Kjær-
tegn. Næste Gang vilde hun gjøre Modstand og tredje Gang
ligesaa, men saa vilde hun give efter ... Og da vilde hun
ikke længer være den Kvinde, som hun var stolt af at have
været efter Brudet med den uværdige Méjan, hun vilde
ikke længer være den, som havde Ret til at sidestille et
uregelmæssigt Forhold med et Ægteskab, fordi det var det
eneste. Hun vilde være den unge Pige, som havde havt
to Elskere. De gamle moralske Sandheder falder saa nøie
sammen med de intime Behov hos vor Personlighed, at
ærlige Sjæle mod sin Vilje bekræfter dem i samme Øie-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Mar 18 04:26:51 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/skmisse/0115.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free