- Project Runeberg -  Skilsmisse /
111

(1910) [MARC] Author: Paul Bourget Translator: Carl Nærup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Forlovelse

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

kunde komme til hendes Dør paa en hvilkensomhelst Tid
og forstaa, at hun var hjemme, naar han saa Lyset, og bøn-
faldende banke paa. Hun lagde sig i det kjølige Mørke uden
at klæde af sig paa den smalle Løibænk, hvor hendes Ven
havde lagt hende, da hun var besvimet, og tiltrods for alt
faldt hun endelig i en feberagtig Søvn. Da hun vaagned
henimod Klokken seks, som hun pleied efter sin ensformig
regelmæssige Levemaade, var hendes Angst fra den fore-
gaaende Aften den samme, kun med den Forskjel, at en
ny Tanke begyndte at spire frem hos hende .... Ny? Nei.
Allerede tidligere, naar hun mødte Méjan altfor ofte paa
Gaden i Quartier Latin og Forføreren saa paa hende, som
om han vilde tale til hende, havde hun ofte tænkt paa, at
der var en Vei aaben for hende til at komme bort fra denne
trykkende Følelse af sin Fortid: Hun kunde reise, forlade
Paris, skifte Universitet. Hendes Stolthed havde altid holdt
hende tilbage. Det var Méjan, som burde rødme for hende
og undgaa hende. Nu var der Tale om en Kamp mellem
hendes Egenkjærlighed og denne tarvelige Fyr. Nu gjaldt
det at vide, om den dyrebare Intimitet fra det sidst forløbne
Aar skulde drukne i et Forhold, som i hendes Øine — og
desværre ogsaa i Luciens! — vilde være Numer to, med
alt, hvad et saadant nyt Fald fører med sig af nedværdi-
gende, eller om hun i den unge Mands Erindring skulde
bevare den agtede Plads, som hun endnu havde Ret til.
Om hun nu reiste, efter at hun under hele deres intime
Bekjendtskab havde holdt deres Forhold oppe paa dette
høie Niveau, hvilket mere uigjendriveligt Bevis kunde hun
da give paa sin Oprigtighed? Da vilde Lucien nok blive
nødt til at sige til sig selv, at hun ikke var en løs Pige,
som tog den ene Elsker efter den anden. Han havde set,
at hun elsked ham. Han vilde forstaa, at hun ikke havde
villet være hans Elskerinde, netop fordi hun elsked ham
... Idet hun saaledes i Indbildningen bygged op denne Ro-
man om sin Flugt fra denne Mand, som hun elsked, slap-
pedes hendes Smerter fra den foregaaende Aften. Lidt ef-
ter lidt antog hendes Reiseplan bestemtere Former, og der
dukked Navne op i hendes Indre, Navnene paa Byerne
Nancy og Montpellier. Det første af disse Universiteter
interessered hende ved Originaliteten af de psykologiske
Undersøgelser, som blev drevne der. Paa det andet Sted

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Mar 18 04:26:51 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/skmisse/0117.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free