Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Forlovelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
knyttet om Skjæftet paa den Pistol, som han bar med sig
til Værge, naar han om Aftenen skulde gaa hjem til det
øde Luxembourg-Kvarter. Forgjæves prøved hun at fore-
stille sig, at en saadan Katastrofe var umulig, at Lucien
ganske sikkert vilde have skrevet til hende, før han døde,
og at man ikke dræber sig, naar man ved at være elsket.
Det var med denne Angst i Hjertet, at hun som i en vaagen
Drøm var tilstede ved den Amputation, hvis anatomiske
Enkeltheder hun den foregaaende Aften saa samvittigheds-
fuldt havde studeret. Det var i denne Angst, at hun straks
efter den pinlige Operation gik til den lille Restaurant i
Racine-Gaden. Hun burde have undgaat den idag som
den foregaaende Aften for at holde fast ved sin Beslutning.
Men hun skyndte sig tvertimod derhen i Haab om, at Lu-
cien skulde være kommen for at gjenoptage den Samtale,
som hun nu skjalv ved at tænke sig som den sidste. Lucien
var ikke kommen! Og da hun kom hjem til Huset i Rollin-
Gaden for at faa vide, om der ikke var kommet noget
Brev til hende under hendes Fraværelse, fortalte Portner-
sken hende, at der havde været en Mand om Formiddagen
for at spørge, om Hr. de Chambault ikke var der.
„En Herre paa femti Aar, helt graa, meget distingveret
og med et Ordensbaand i Knaphullet ...“
„Det er Stedfaderen,“ sagde Berthe til sig selv, da hun
hørte dette Signalement. „Han har været her for at søge
ham ... Lucien er saaledes ikke kommet hjem ...“ Dette
hans Fravær fra hans Moders Hus forekom hende øieblik-
kelig at være et uomstødeligt Bevis. Denne Sans for
Kjendsgjerninger, som hun satte saa megen Pris paa under
sine Studier, bragte hende imidlertid til at gjøre denne Ind-
vending: — „Det var til sin Moder, Lucien havde skrevet
... Han har ikke dræbt sig ... Han lider. Han har ikke
villet se sin Stedfader igjen, fordi han ikke kan forsvare
mig ligeoverfor ham. Han har skjult sig et eller andet Sted
med sin Smerte. Imorgen eller iovermorgen kommer han
igjen ... Da maa jeg være reist.“
Den Viljestyrke, som holdt hende automatisk oppe under
hendes grusomme Lidelser, bestemte den unge Pige til om
Eftermiddagen at tage et Skridt, som var ganske selvsagt.
Hun skulde deri til sin store Overraskelse finde en by-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
