- Project Runeberg -  Skilsmisse /
115

(1910) [MARC] Author: Paul Bourget Translator: Carl Nærup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Forlovelse

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

dende Grund til ikke at reise og et paatageligt Bevis for,
at hendes Rædsel om Formiddagen havde været en af disse
halve Hallucinationer, der er i Slægt med Kjærligheden.
Den er saa nær Nabo til Vanvidet, naar den frygter! Ude
af Stand til at udholde Tanken paa den mindste Fare for
den elskede ser den dog denne Fare og skaber den paa
de mest ubestemte og flygtige Indicier! Dette Skridt var et
Besøg i Moret. Naar Berthe skulde forlade Paris næste
Dag — der var nu ikke længer Tale om at reise samme
Dag —, maatte hun tale med de Personer, til hvem hun
havde betroet sin Søn. Hun pleied at gjøre denne Tur hver
Søndag, men efterat hun havde begyndt at vanke sammen
med Lucien, havde enhver af disse Fraværelser været en
Lidelse for hende. Da deres Tilværelse var omtrent fælles,
kunde den unge Mand undre sig over at se hende forsvinde
regelmæssig en Eftermiddag om Ugen. Hun maatte tage
med et Tog Klokken to for at være i Moret Klokken fire
og tilbage igjen til otte. Forøvrigt, og det var et Tegn som
saa mange andre paa den Vilfarelse, hendes Ungdom havde
levet paa, medførte disse Besøg hos den lille Claude kun
bitre Følger for hende. Moderskabet, knyttet til den for-
agtelige Erindring om Forføreren, ved hvem hun var ble-
ven Moder, saared hendes stolte Hjerte. Instinktets Ani-
malisme strækker for Skabninger som hende ikke bedre
til i Moderens Forhold til Barnet end i Kvindens Forhold
til Manden. De har Behov for en Berigelse, en Kultur ved
Siden af disse primitive Følelser og en Forædling, som de
kun finder i Familien. Uden Familie er en Kvinde ikke
fuldt ud Moder, og der findes ingen Familie uden som
Følge af visse Betingelser, som bor i selve Naturen. De
er hverken afhængige af de skrevne Lovbøger eller af vor
Forstands Fantasier. De eksisterer udenfor os, og hvis vi
ikke anerkjender dem, virker de mod os. Berthe havde
ikke anerkjendt dem. Derfor kunde hun ikke glæde sig
ved denne Søn, som hun dog elsked, og overfor hvem hun
følte et saa stort Ansvar! Han havde ikke anmodet om at
faa leve, og i dette Samfund, der var bygget paa Principer,
som hun fandt noksaa haarde, havde han kun hende. Det
var de Tanker, som hun pleied at knytte til Synet af den
lille By, som laa der fredelig og graa ved den langsomt
flydende Elv i Skyggen af sin gamle Kathedralkirke og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 20:13:24 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/skmisse/0121.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free