Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Forlovelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
med sin lange Hovedgade begrænset af Porte fra Karl den
syvendes Tid. Da hun denne Gang steg ud af Jernbane-
vognen, hviled der en altfor tung Byrde paa hendes Hjerte
til, at hun kunde tænke paa noget andet end den triste
Mulighed for hendes Vens Selvmord og, naar hun kunde
løsrive sig derfra, Afreisen den næste Dag. Dette Besøg
i Moret var et første Skridt paa Veien. Det var i denne
Følelse af at være beseiret, hun traadte ind i det lille Hus,
som laa saa malerisk støttet op til en Ruin af en Fæstnings-
vold og med en Kjøkkenhave ud mod en aaben Slette. Her
boed hendes Søn. Husets Eiere, Hr. og Fru Bonnet, var
forhenværende Tjenere, som havde taget Barnet til sig for
Venskabs Skyld efter at have set ham hos hans Amme,
deres Naboerske. Da denne Kvinde havde maattet forlade
Moret, havde Moderen bedt dem tage ham til sig. De havde
gaat ind paa det, uden at nogen Hentydning var gjort mel-
lem dem og hende angaaende Hemmeligheden ved den lil-
les Fødsel. I sin Tale og i sine Breve kaldte de Berthe Frue
ifølge en Trang til borgerlig Skikkelighed, som hun ikke
havde vovet at modsætte sig. Hvad tænkte de om hendes
Historie? Det havde hun ofte spurgt sig selv, naar hun
saa den forhenværende Kammertjeners og den tidligere
Kokkepiges stumme og forskende Blik rettet mod sig.
Hvad kom det forresten hende ved? Disse Folk var snille
mod Barnet, som var dem til Adspredelse i deres En-
somhed, og det lille Beløb, som betaltes for ham, udgjorde
en liden Forøgelse af deres Budget. Idag fandt hun Man-
den beskjæftiget med sine Grønsager og Konen med Vask,
medens Claude legte i Alléen med en uhyre Gaardshund,
som velvillig fandt sig i at lade sig plage. Den lille Guts
Latter, hans blonde Haar, som blanded sig med Dyrets
gule Pels, Hundens lærvillige Smidighed og den uskyldige
Plageaands Raskhed danned alt tilsammen et lidet Billede
af huslig Intimitet, der stod i altfor stærk Modsætning til,
hvad Moderen havde oplevet den foregaaende Dag. Bar-
nets Hop og Sprang mod hende og Glæden i hans blaa
Øine, der saa sørgelig ligned den forhadte Méjans Øine,
og hans sorgløse Raab overvælded hende med en Tung-
sindighed, som pludselig gik over til stærk Sindsbevægelse,
da hun hørte Fru Bonnet sige med en Tone i sin Stemme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
