Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Forlovelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
og et Udtryk i sit Ansigt, som robed en Kvinde, der ikke
længer kan beherske sin Nysgjerrighed:
„Claude blev rigtig forkjælet idag. En Ven af Fruen har
besøgt ham i Formiddag. “
„En Ven?“ spurgte hun.
„En Hr. de Chambault ..." sagde Manden. Den Purpur-
bølge, som skjød op i den unge Piges Kinder, bekræfted
den forhenværende Kammertjeners Overbevisning om, at
hans Kone og han havde gjættet rigtig. Denne Gjæst var
Faderen. — „Han opgav os sit Navn og sagde til os, at
han kom fra Fru Planat. Vi troed ikke at kunne negte ham
at kysse Barnet ...“
„Og han kyssed ham ogsaa grundig ..." sagde Konen.
„Aa, hvor han holder af ham. Han havde Taarer i Øi-
nene ....“
Lucien havde altsaa villet se Barnet? Han havde talt
med det? Han havde kysset det? ... Dette var virkelig
saa usædvanligt, saa absolut uforudset! ... Berthe hav-
de ikke Kraft nok til at føle Lettelsen af hendes pinende
Uro, i den Grad slog denne Meddelelse hende med For-
bauselse. Den Maade, hvorpaa Ægteparret Bonnet søgte
i hendes Ansigt at læse Virkningen af deres Ord, gav hen-
de Energi nok til at skjule, hvor voldsomt dette var kom-
met over hende. Hun kunde ikke udholde Tanken paa,
at den intimeste Hemmelighed i hendes Liv skulde blandes
ind i deres Samtaler. De var dog ingen Opdagere, men i
sin Holdning havde de altid og i dette Øieblik mere end
nogensinde dette Præg af halv Medskyldighed, som er saa
eiendommeligt for Tjenere, der er vant til at se med skaan-
somme Øine paa Herskabets Forseelser. Selv i dette Øie-
bliks stærke Sindsbevægelse havde Moderen en Følelse
af dette, som saa ofte havde gjort det pinligt for hende
at maatte lade sin Søn opfostre saaledes. — Men hun havde
intet Valg. — Hun havde Mod nok til at svare, at Hr. de
Chambault virkelig var en af hendes Venner, og at de hav-
de havt Grunde til, at han skulde faa se Barnet, og der-
efter begyndte hun at tale om sin mulige Bortreise og om
den Tid, da hun i dette Tilfælde maatte bede om at faa
den lille tilbage. Da hun begyndte at tale om dette Emne
efter at have hørt, hvad hun havde hørt, vidste hun, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
