- Project Runeberg -  Skilsmisse /
118

(1910) [MARC] Author: Paul Bourget Translator: Carl Nærup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Forlovelse

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

holdt såa stærkt paa den ubegrænsede Ærlighed, at hun
ikke talte sandt. Hun fastholdt ligeoverfor sin Stolthed Be-
slutningen om et endeligt Brud, men hun fastholdt den
uden længer at tro paa den. En indre Stemme, som hun
ikke længer kunde bringe til at tie, sagde hende kun alt-
for stærkt, at Luciens Tanker angaaende hende ikke var
de, hun havde troet. Hun kunde ikke længer forlade ham
saaledes nu, da hun vidste om dette Besøg, og han paa sin
Side kunde ikke lade hende reise uden at have set hende
igjen og talt med hende. Dette Billede af den unge Mand,
som kom til det enslige Hus i Moret og søgte denne Søn,
hvis Tilværelse havde voldt ham et Smertesskrig, da han
fik vide om den, og som nu tog ham ind til sig med Taarer,
vidned om en Forandring i hans Hjerte, som allerede maat-
te have draget ham til hende igjen. Hun var sikker paa,
at naar hun kom tilbage til Paris, vilde han have gjort For-
søg paa at træffe hende, og hun var sikker paa, at han
havde skrevet til hende. Og hos hende havde ogsaa Med-
delelsen om dette Besøg vendt hendes Hjerte. Hun hav-
de nu bare den ene Tanke, at vende tilbage til Rollin-
Gaden, træffe Lucien og forklare sig for ham. Hun tviled
ikke paa, at et Brev laa og vented paa hende ... Hvor var
der nu blevet af hendes heltemodige Planer om at reise
bort? ... Men var der virkelig nogen Selvmodsigelse til-
stede ? Den, hun havde besluttet at flygte for, var Elskeren,
som brændte af Skinsyge,’ som var optændt af Begjær og
af Forbitrelse, og som haded hende under sin heftige Li-
denskab. Det var ikke den forelskede Mand, som var
istand til den ydmyge Ømhed, hvorom dette Kys paa den
andens Søn Pande vidned. Forøvrigt ræsonnered hun ikke
saa meget. Hun var igjen blevet den samme, som hun
havde været i ti Maaneder, da hun havde havt Svælget for
sine Øine, men, som hun selv havde sagt, ikke havde kun-
net forlade den altfor tillokkende Vei, som førte hende der-
hen. Da hun Klokken otte om Aftenen kom hjem med de
nye feberagtige Forventninger, fik hun i sin Brevkasse se
den Konvolut, som hun forgjæves havde haabet paa baade
om Morgenen og om Middagen, og hun følte, at det vilde
være umuligt at undlade at gjøre, hvad dette Brev bad
hende om, hvad det saa end var. Det var en Billet, som
kun indeholdt disse faa O rd: „
Jeg maa tale med Dem,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Mar 18 04:26:51 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/skmisse/0124.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free