- Project Runeberg -  Skilsmisse /
125

(1910) [MARC] Author: Paul Bourget Translator: Carl Nærup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Forlovelse

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

villet undersøge, om jeg havde Kraft til det. Dette var
Grunden til min Reise til Moret igaar. Nu ved jeg, at jeg
har Kraft til det. Deres Barn er ikke længer nogen Hin-
dring. Det er tvertimod en Grund til, at De kan modtage
mit Tilbud. Han behøver en Beskytter, en Veileder,“ til-
føied han, idet den Sindsbevægelse, som gav Gjenklang i
hans Ord, forandred hans Ansigtstræk — „og en Fader ...
Det vil jeg være for ham ...“
„Aa!“ sukked hun og skjulte sit Ansigt i sine Hænder,
„De frister mig altfor meget! De byder mig Lykken! ...
Men det er en Drøm ...“ Hun folded sine skjælvende Hæn-
der og fortsatte: — „Det er ikke for min Skyld, og det er
ikke for Barnets Skyld, at jeg ikke bør ægte Dem, det er
for Deres Skyld ... Den Maade, hvorpaa Deres Følelse rea-
gerte, da De havde hørt min Historie, er nok til at vise Dem,
hvorledes Samfundet dømmer en ung Pige, som er bleven
Moder udenfor Ægteskab. Deres Kjærlighed, Deres Sans
for Retfærdighed og Deres høie Intelligens har seiret over
dette Indtryk. Menneskene forøvrigt vil ikke paa samme
Maade tage Parti for mig. De har ikke gjort det. De har alle-
rede fordømt mig gjennem min Onkel, gjennem Hr. André
og gjennem Deres Stedfader. Deres Misbilligelse vil falde
tilbage paa Dem, fordi De har givet mig Deres Navn. De
vil faa se, at der foran Dem reiser sig alle de Vanskelig-
heder, som møder en Mand, der er daarlig gift ... Der
gives Modgange, som man beseirer, og som man med let
Hjerte foragter, naar det gjælder en selv. Men man kan
ikke tilgive sig selv, at man har ført en anden op i dem.
At se Dem ydmyget for min Skyld vilde være mig altfor
haardt! ...“
„Er det virkelig Dem, som taler saaledes til mig? ...“
raabte han. „De, hvem jeg altid har kjendt som saa dristig,
saa uafhængig og saa stolt? Lad Verden vende sig mod
os, saa bliver vi bare derved saa meget enigere! Lad den
det! Vi skal støtte hinanden, og vi skal være nok for hin-
anden. I alle Fald vil De være nok for mig. Skulde Ver-
den ydmyge mig? Mig? Det gad jeg nok se ... Med vore
forenede Kræfter skal vi opnaa Uafhængighed. De ved, at
jeg i de sidste Maaneder mere og mere er bleven tiltrukket
af Medicinen. Nu vil jeg vie mig helt til dens Studium. Vi
skal studere sammen. Jeg gjentager Deres egne Ord fra

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Mar 18 04:26:51 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/skmisse/0131.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free