- Project Runeberg -  Skilsmisse /
126

(1910) [MARC] Author: Paul Bourget Translator: Carl Nærup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Forlovelse

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

iforgaars: Kan man hindre os fra at tilse vore Syge, hvis
vi vil drive Praksis? Og hvis vi ikke vil det, kan man da
hindre os fra at arbeide paa et Laboratorium? ... Der fin-
des ingen Vanskeligheder for en Mands Karriere, naar han
hverken vil vinde Formue eller Hæder ... Nævn ikke dette
Motiv for Deres Betænkeligheder, Berthe, det vilde saare
mig altfor stærkt! ... Forresten,“ han holdt inde et Sekund,
som om de Ord, han vilde udtale, hos ham rørte ved en
blødende Nerve; hans Blik fik en Glans af vild Lidelse, og
med forandret Stemme fortsatte han: — „Forresten vilde
det at give mig Afslag være det samme som at bestemme,
at vi aldrig mere skulde sees ... Ja, enten gifte os eller
skilles, enten min Hustru eller ingenting ... Aa, forstaar
De da ikke, at Deres Liv sammen med mig for at være
muligt maa være et nyt Liv?...“
Han sagde ikke mere. Méjan traadte igjen frem imellem
dem. Berthe havde straks oversat hans sidste dunkle Sæt-
ning til dens virkelige Betydning. Den sagde det samme
som: „Jeg kan ikke leve sammen med Dem saaledes som
den anden“ Denne uventede og pludselige Mindelse om
den forhadte Fortid — og det i et saadant Øieblik! —
var saa pinlig for dem begge, at De blev siddende nogle
Minutter uden at tale ligesom dengang, da de netop var
komne. Han var stærkt bevæget af de Ord, han netop hav-
de udtalt, og hun var endnu mere overvældet ved atter
at have set, at han led og det formedelst hende ... Hun
var ganske bøiet og følte, at hendes Modstand veg for hen-
des Vens lidenskabelige Hengivenhed. Omkring dem ved-
blev Morgenbrisen at blæse, Fuglene sang, og Solen straa-
led nedover Pladsen. Den gamle Ruin af det romerske
Lutetia danned en næsten høitidelig Dekoration til denne
sælsomme Meningsudveksling mellem to Børn af det ty-
vende Aarhundrede, som ikke forstod den stumme Lær-
dom for dem, der steg frem af disse synlige Levninger af
en begravet By. Paa den hviler den nye By. Paa samme
Maade maa Fædrenes Skikke tjene som solid og varig Un-
derbygning for vore flygtige Skjæbner. Den fraskilte Kvin-
des Søn og den anarkistiske Studentinde repræsentered
nøiagtig modsatte Principer. Og dog drev Virkeligheden,
denne store Berigtiger af vore Sofismer, som ikke former
sine evige Love efter vort Ræsonnement, disse to revolu-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Mar 18 04:26:51 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/skmisse/0132.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free