- Project Runeberg -  Skilsmisse /
127

(1910) [MARC] Author: Paul Bourget Translator: Carl Nærup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Forlovelse

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

tionære Sjæle til at søge Støttepunkt i det traditionelle og
tilvante, eftersom de drøfted Planen om et andet Ægte-
skab end det frie Forbund. Dette Ægteskab efter Loven
ønsked Lucien for at vise sin Agtelse for deres Kjær-
lighed. Det var den sidste Vending af hans Tanke, som
han selv ikke voved nærmere at udforske efter de For-
sikringer, han havde givet. Berthe følte sig, ogsaa uden
at tilstaa det for sig selv, lidenskabelig taknemmelig derfor;
her viste sig igjen den gode borgerlige franske Kvinde,
som hun i Virkeligheden er. Da hun vendte sig mod sin
fintfølende og ædelmodige Ven for endelig at give ham
Svar, havde hun allerede givet efter i sit Hjerte. Men der
var endnu en sidste Samvittighedsskrupel, som bragte hen-
de til at sige:
„De taler, som om der ikke var nogen anden end mig
i hele Verden, Lucien. Men tænk ogsaa paa Deres Fa-
milie. Hvorledes skal den nogensinde kunne give mig Ad-
gang, naar Deres Stedfader opfatter mig, som De ved?“
„Min Stedfader?../4sagde den unge Mand, og Forbitrel-
sen fra den pinlige Samtale to Dage i Forveien kunde paa-
ny høres i hans Stemme. — „Nei. Jeg tror ikke, at min
Stedfader modsætter sig dette Ægteskab nu ... I Løbet af
den Scene, som vi havde os imellem, talte vi slet ikke om
Dem. I saadanne Øieblikke er der mange Ting, som man
har bevaret i sit Hjerte hele Livet igjennem, der pludselig
træder frem. Efter det, vi har sagt hinanden, vil vi aldrig
mere være for hinanden, hvad vi har været. Hans største
Ønske maa være, at jeg skal bane mig en Vei i Livet for
mig selv, udenfor hans Hjem ... Men desuagtet vilde han,
hvis han vedblev at tænke om Dem saaledes, som han
tænkte efter denne skammelige Indberetning fra hans Po-
litimand, anse det for sin Pligt for enhver Pris at hindre,
at jeg gifter mig med Dem. Men jeg kjender ham; naar han
faar vide, hvad jeg ved, alt, hvad jeg ved, vil han bedømme
Dem saaledes, som jeg bedømmer Dem. Jeg har ofte kun-
net være skinsyg paa ham for den Plads, han har indtaget
i min Moders Hjerte, men jeg har altid i ham æret den
mest retfremme Karakter, der ikke var istand til at gaa paa
Akkord med sin Overbevisning. Han hører til den Gruppe
af højt kultiverede Mænd, som efter at have set den gamle
Tro gjøre Bankerot har drømt om at skjænke vort Demo-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 20:13:24 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/skmisse/0133.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free